KB-Blog

KBs Blog

2020

16.april – Laksepremiere ved Storå

Det blev desværre ikke til nogen laks. Men som altid super at være ved åen.

2019

10/8

Mogens og jeg fanger hver to laks, og jeg mister den største laks jeg nogensinde har haft på… +115 cm….

18/6

Jeg fanger årets første laks.. 90 cm.

16/6

Jeg tog en morgen/formiddagstur til Storå. Det blev ikke til årets første laks, men en ørred på 45 cm blev da landet.

30/4

Jeg var med Hjalte og min far 3 timer ved Storå. Vi fangede desværre ikke noget.

16/4: Jeg var med Mogens til premieren. Vi fangede desværre ikke noget, men jeg nettede en 10 kgs laks for en anden fisker. Den 17/4 fiskede vi et par timer. Der fangede jeg en 75 cm stor…. gedde.. :-(… oppe i byen.

2018

12. okt

Fangede tre laks på 60 cm, 60 cm og 70 cm. Jeg fiskede med Mogens og hans bror. De fangede ikke noget.

14. sep

Jeg fangede en laks på 75 cm ved Bur (Storå). Det var årets 8. laks – 5 ture og kun en nultur (aprildagen i silende regn og med stærk blæst).

14. aug

En uforglemmelig dag.

Sådan en dag ved Storå får vi sikkert aldrig mulighed for at opleve igen – det var i hvert fald en vild oplevelse! Efter en meget lang varm sommer, hvor vandtemperaturen i Storå ikke lagde op til laksefiskeri, og hvor foreningerne til sidst så sig nødsaget til at lukke åen helt for fiskeri, var det den sidste uges tid blevet køligere og Vestjylland var sågar blevet ramt af indtil flere kraftige regnskyl. Det havde fået vandstanden til at stige fra ’ekstrem lav’ til en normal sommervandføring, og dette vejrskifte med lavere vandtemperature til følge var årsag til, at der igen var givet grønt lys til at fiske i Storå. To dage tidligere var fiskeriet blevet åbnet ved Skjern å, hvilket havde medført nærmest laksepremiere-lignende tilstande. Over sommeren har en epidemi af laksefeber spredt sig blandt laksefiskere i det ganske land, og som de fleste ved, kan denne ’feber’ kun kureres med laksefiskeri. Derfor var der fyldt godt op ved Skjern å på denne ’anden premieredag’. Og de fleste blev ikke skuffede, for der var kommet rigtig mange laks i åen. Mere end 80 laks blev landet den første dag efter genåbningen af åen, og dette gjorde min faste fiskemakker Mogens og jeg til superoptimister, da vi tidligt om morgenen den 14. august drog fra Fyn mod Storå. For mon ikke at den megen regn og derved vandstigning i kombination med mange ugers ro ved åen ville betyde, at der var en del laks at fiske efter ligesom ved Skjern å? Et kig på fangsterne derfra viste, at mange grilse nu var vandret op i åen, og mon ikke at billedet ville være det samme ved Storå?

Det var to måneder siden, jeg sidst stod ved Storås bred, så der skulle mere end et par kast til, før den værste laksefeber var rystet af mig. Vi var startet ved strækket, hvor den klarvandede Gryde å løber ud i Storå, og til vores store overraskelse havde vi hele morgenen og formiddagen dette skønne stykke af åen for os selv. Da vores forventninger til fiskeriet havde været tårnhøje, var det dog lige så overraskende, at vi de første par timer ikke så skyggen af en fisk. Optimismen var ved at snige sig ud af kroppen, da et solidt hug på min spinner, fik den til at krybe tilbage ind under fiskekasketten. Det var en flot laks, der var blevet overlistet, og efter en forholdsvis kort fight med et solidt pres på fisken, fik jeg den ind i nettet. Efter en hurtig afkrogning plaskede den cirka 85 cm store laks friskt ud af mine hænder. Jeg havde spekuleret på, hvor friske disse laks ville være efter den lange varme sommer, og om de høje vandtemperature havde svækket dem – denne laks var fuld af energi!

Efter yderligere et par timers fiskeri og to landede havørreder til Mogens, valgte vi at køre mod vest, for måske var de (forventede) mange laks længere nedstrøms. I denne forudsigelse fik vi ret, for efter tyve minutters fiskeri på det nye stræk havde vi haft fire laks og en havørred i nettet. Og på modsatte side af åen tog en anden fisker også del i dette festfyrværkeri. Jeg tror, at vi ramte midt ned i et grilsetræk, for tre af laksene var på cirka 60 cm. Den sidste var en flot hanfisk på 90 cm, der sikkert var blevet tirret af det store indryk af smålaks.

Efter dette kortvarige laksebonanza lagde der sig atter en stilhed over åen. Vi fiskede videre, men da heldet ikke længere tilsmilede os, valgte vi at gå tilbage til bilen, hvor en god kop kaffe og et medbragt stykke brunsviger (vi er jo fra Fyn) blev nydt.

Da man som os ikke dukker så ofte op ved åen, og da det ’kun’ var midt på eftermiddagen, ville vi besøge et sidste stræk. Vores tese var, at smålaksene var på vej opstrøms, så vi kørte bilen en halv kilometer længere op og pakkede for sidste gang denne dag fiskestængerne frem. To timer senere sad jeg i vandkanten og tog et billede af Mogens, der nænsomt løftede en flot laks ud af nettet. Endnu et 90 cm pragteksemplar. Forud var gået et par timer, hvor vi havde fornemmelsen af, at åen kogte, og vi mødte flere fiskere, der havde fanget mere end én laks. Jeg fik min 5. laks, en flot en af slagsen på cirka 75 cm, mens Mogens på dette stræk fik tre, hvoraf én blev hjemtaget.

Derudover blev han af mig denne dag døbt Mr Seatrout, for han fangede i alt fem havørreder.

Da billedet af den flotte 90 cm store laks og den stolte fisker var lagret i Iphonens fotogalleri, førte Mogens laksen tilbage til åens vand, og ligesom med alle de andre laks vi fangede denne dag (bortset fra den hjemtagede naturligvis), plaskede den friskt ud af hånden tilbage til Storås magiske vand. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at vi til fulde havde fået den oplevelse, som vi havde håbet på. Så selvom vi fornemmede, at der stadig var mange laks på strækket, og at vi næsten med garanti ville kunne have fanget flere, valgte vi at indstille fiskeriet. En uforglemmelig dag ved Storå sluttede derfor her. En dag hvor mange laksefiskere blev kureret for deres laksefeber og hvor mange fik en unik fiskeoplevelse. Efter det lidt ’sløve’ forår med færre fangede laks end forventet, var det positivt at opleve, at åen var fyldt godt op med laks. Og så længe fiskere behandler laksene med omtanke under catch and release-fiskeriet, skal Storålaksen nok klare sig.

Således oplevet den 14. august ved Storå

Karsten Bangsgaard

 

 

14.-15. juni

Mogens og jeg er ved Storå. Han fangede en havørred på 60 ved Vemb, og jeg fangede en laks på 85 cm ved Østerburlund.

30/4

Kort dag i lortevejr ved Storå sammen med min far og Poul Godt. Ingen fisk.

16/4

Var igen ved Storås bred til premieren. Der kommer en længere beskrivelse, men den korte version er at jeg mistede en laks kl 5 ved Vegen ås udløb og fangede en ved Gryde å kl 11 – 95 cm, 8,2 kg.

Se flere billeder her.

16/4

Min nye bog ‘ Laksepremieren’ udgives i dag.

2017

9/9

Mogens og jeg tog efter min bogsignering i Tilst til Storå og fiskede fra ca kl 14-21. Først ved Gryde Å hvor vi begge fik en laks – jeg fik en på 65 cm og Mogens en på 80 cm – og dernæst ved Idom Å hvor vi intet mærkede og intet så. Det var meget høj vandstand og åen var steget ca 70 cm på halvanden dag – ikke de letteste betingelser. Vi havde håbet at kunne fiske ved faldende vandstand, men sådan blev det ikke. Men vi fik en laks hver, og har intet at ærgre os over.

Billeder fra turen kan ses her

Her en lille film fra dagen.

4/8

Jeg var med SB ved Storå. Jeg fangede to laks, en på 80 cm og en fejlkroget han på 90cm (fuldstændig vild fight). Derudover havde jeg en på i fem sekunder og havde en stor laks, der vendte inde ved stangspidsen….

Referat:

Kl 5.00 mødtes de to TFF´ere ved Grejs og kørte sammen til Gryde å-strækket ved Storå. KB begyndte på medlemsstykket, mens SB begyndte neden for den enlige bænk. Efter halvanden times fiskeri fangede KB, efter en kort fight, en blank hunlaks på 80 cm – ca. samme tid fik SB overlistet den obligatoriske gedde. KB ringede til SB, så han kunne få laksen at se (den lå pænt og hyggede sig i nettet). Det resulterede i noget af en løbetur til SB, der fem minutter senere kom storpustende frem.

Efter det var det helt dødt på strækket. Åen var fyldt med skidt (meget vegetation var løsnet efter gårdagens uvejr), vandstanden stigende og med jævne mellemrum kom der nogle ordentlige skyl fra oven.

Ved middagstid kørte de to til Idom å-strækket. Første gennemfiskning af stykket gav ingen fisk. Ved anden gennemfiskning fik KB hug lige opstrøms det store sving. Det sagde zag zag og KB kunne lige mærke laksen trække, hvorefter der var slap line…moch. Da KB havde krydset den lille bro over Idom å og kommet derhen hvor åen smaller lidt ind, fik han et pænt hug. Laksen var kort i vandoverfladen, hvorefter fanden tog ved den og den accelererede  i et voldsomt tempo nedstrøms – og den stoppede ikke. KB fik råbt på SB, der som trold af en æske var der på et splitsekund. Han kunne se en meget febrilsk KB, der prøvede at få linen fri af noget grøde, alt i mens han overvejede, hvad han skulle gøre med den fuldstændig vilde laks. Det endte med at han hoppede i åen, vadede gennem Idom å og fulgte så godt han kunne med i vandkanten nedstrøms… efter laksen, der stadig trak line af hjulet. I mens kæmpede SB sig langs bredden i sine gummistøvler ned mod laksen. Pludselig var han ude af KBs synsfelt – han havde “fundet” et hul mellem sivene… plask… det resulterede i et par våde bukser og støvler fyldt med vand. Kort efter røg KB i samme hul og var ved at gå helt under…. og laksen trak stadig!!! Med KB stående i det dybe hul mellem en masse siv, havde laksen pludselig opbrugt det meste af dens kræfter og langsomt kunne laksen trækkes ind. KB kunne intet se og havde ingen anelse om, hvor stor laksen var, men han kunne fornemme, at han var ved at få den tæt på land…. og mellem sivene kunne han pludselig se en halerod – og der sad spinneren. Laksen var fejlkroget, hvilket var årsagen til den vilde flugt. Kort efter kunne den heroiske SB i våde bukser lande laksen….. vild vild oplevelse. Laksen havde taget et udløb på ca 150 m, og den målte “kun” 90 cm – det var en letfarvet hanfisk.

Det meste af dagen havde vi ikke set nogle springende laks, men det begyndte vi at gøre sidst på eftermiddagen, uden at det resulterede i flere fisk. Derfor valgte vi at slutte af ved Bur. Her havde KB en stor laks, der lige vendte rundt foran hans fødder, da han hev spinneren op af vandet… moch. Mere blev det ikke til. En skøn dag med megen blæst, flere skybrud og desværre ingen laks til SB. Men TFF slog dog til igen.

2/8

En introfilm til min bog, se her.

7/7

27/6

Kørte kl 3

Startede ved Gryde å… ser intet de første to timer. Tager en kop kaffe og går lidt opstrøms bænken.

Kl 7.35 en laks på 73cm hugger helt inde ved stangspidsen. Spinneren sad dybt. Laksen ruskede helt vildt… håndlanding på dybt vand

En time senere har jeg en følger… to gange. En fisk på ca 80cm.

Lidt i 12 får jeg et hug 100 m opstrøms hvor jeg fangede den første. Troede at det var en lille ørred de første ti sek… men så kunne jeg pludselig mærke at det var en tung fisk… den havde ikke vildt mange kræfter så efter ca 6-7 min kom den ind og i 4. forsøg kunne jeg få ordentlig fat i halen… 98cm… ringede til Mogens der kom løbende. Han havde kort inden mistet en, som i hugget knækkede spinnerens wire… vildt. Og så havde han fanget en gedde og en ørred.

Jeg havde en time senere endnu en lille følger.

Kl 16 kørte vi til Idom … her fanger Mogens en laks på 75cm i det store sving. En ung knægt hjælper til ved landingen… laksen hjemtages. En time senere får jeg en laks på 79cm ved indløbet til svinget opstrøms Idom å. Mogens fisker videre fra hvor jeg fik min og fanger en på 81cm og mister en der igen knækker spinneren. Kl lidt i 19 stopper vi. Fem laks på land, to mistede, tre følgere. En fanget ørred og gedde.

2/6

KB  og Mogens var ved Storå. Se billeder her.

Det blev igen en mindeværdi tur til Storå. Mogens og jeg drønede kl 3.00 fra Odense og ramte Gryde å-strækket ved 5-tiden. Vi så en del springende laks hele morgenen. Efter et par timers fiskeri, så jeg en springende laks i det store sving opstrøms det lange stryg. Jeg kastede mod den, lidt nedstrøms, og da spinneren nåede ud i den tydelige strømrende kom hugget. Det var et forsigtigt hug og i starten gik fisken roligt på dybt vand. Jeg var faktisk i tvivl om det var en laks eller en gedde. Men pludselig tog den et godt udløb og her kunne jeg mærke at det var en laks. Da jeg havde mistet de sidste to laks, jeg havde haft på heroppe, lagde jeg ikke det største pres på laksen. Jeg var nemlig tilfreds med at den gik dybt og altså ikke sprang ud af vandet. Jeg kunne godt mærke, at det ikke var den største laks og efter et par minutter kom den op til overfladen, hvor jeg kunne se at det var en laks på ca 75-80 cm. Den var ved at være klar til at kunne landes, men da den kom op i overfladen, gjorde den det som jeg frygtede – den begyndte at ryste vildt med hovedet for at få spinneren ud. Da det skete, var jeg ikke i tvivl. Den ville få succes med sit foretagende. Og ganske rigtig. Kort efter fik den rusket sig fri og vendte roligt rundt i vandet og svømmede væk… moch.

Jeg har aldrig haft kontakt til en laks på medlemsstykket eller opstrøms bænken. Derfor havde jeg besluttet kun at fiske imellem disse to steder. Da jeg begyndte min anden runde fra Gryde å og opstrøms, skulle jeg kun nogle få meter op, før jeg fik et voldsomt hug ved Assermands Knop (der hvor åen smaller lidt ind). Det var et langt opstrømskast, der overlistede laksen. Herefter startede en vild fight, nok den vildeste laks jeg indtil nu har oplevet. Laksen tog et voldsomt udløb og sprang flere gange helt ud af vandet. Her kunne jeg se, at det var en utrolig fed laks. Jeg var meget nervøs for, at den med de voldsomme spring fik løsnet spinneren, men det skete ikke. Mogens dukkede hurtigt op – med et net, som vi i dagens anledning havde lånt fra jobbet (for at prøve om det var fint at gå med…. det var det!). Med et net kunne Mogens i andet forsøg lande laksen. Her kunne jeg se, at spinneren sad utrolig godt (det plejer de at gøre, når hugget kommer efter et opstrømskast), så uden net havde vi helt sikkert også fået den op. Men det forkortede fighten, hvilket er godt, når laksen skal genudsættes. Det var en blank meget ‘høj’ hanlaks på 90 cm.

En time senere stod Mogens ved det lange stryg og kastede op i det store sving. Da spinneren kom helt ind på lavt vand over en sandbanke kom en stor laks og huggede på spinneren, drejede rundt men uden at spinneren sad fast. Mogens kunne se det hele – ret vildt. Men også ærgerligt, og hans frustration begyndte at melde sig, da han jo endnu ikke havde fanget en laks i år.

Efter yderligere en time gik jeg op og tog en kop kaffe. Mogens bevægede sig ned på medlemsstykket. Min tanke var, at jeg efter kaffen ville op og fiske fra det store sving. Mogens og jeg havde tidligere på morgenen set et par laks neden for bænken, og da jeg var færdig med kaffen, tænkte jeg at jeg lige ville give dem et par kast inden jeg gik op til det store sving. Jeg tog et langt kast opstrøms ved nærmeste bred og spinnede ind. Bang. Et voldsomt hug og en vild fight begyndte igen. Denne laks sprang ikke ud af vandet, men den tog helt vildt mange lange udløb. En så stærk laks havde jeg aldrig haft på krogen. Først efter 6-7 minutter fik jeg set laksen, da den kort var oppe i vandoverfladen – den var fanme stor. Heldigvis havde jeg nettet hos mig, for jeg var helt alene. Jeg hoppede ned i vandkanten og havde efterhånden godt styr på laksen, der begyndte at blive træt. Jeg gled flere gange på den mudrede bund og stod ikke særligt fast da laksen første gang kom ind. Nærmest i hug med stangen højt hævet i højre hånd og nettet i venstre prøvede jeg at lande laksen. I den akavede stilling endte jeg med at måtte give slip på stangen for at kunne række mig frem med nettet. Laksen vendte dog træt rundt og jeg greb hurtigt ud efter stangen for at holde linen stram – det lykkedes. Kort efter var laksen igen inde og samme scenarie udspillede sig. Da laksen var halvt i nettet smed jeg stangen og greb med højre hånd også fat om nettet, så den store laks kunne komme helt op i nettet – det lykkedes. Hvilken fisk. Det var godt at jeg havde nettet, men igen sad spinneren så godt, at jeg også uden net ville have fået laksen. Men jeg skal være ærlig at sige. Jeg vil nok fremover have et net med, for det gør tingene lidt lettere.

Laksen var en bred blank hunlaks på 106 cm. Den flotteste og største laks, jeg nogenside har fanget.

To fuldstændig vilde fighter på et par timer – vildt.

Sidst på eftermiddagen kørte vi til Idom, hvor jeg blev sat af ved Østerlund (Burgaard stemmeværk) for at fiske opstrøms til Idom Å. Mogens var helt nede. Udover at han ikke havde fanget noget, og jeg igen havde fanget to laks, så havde han ved Gryde å knækket først sin spinnestang (efter et bundhug) og fire kast efter med fluestangen også knækket den…. total uheldigt!

Jeg var stadig sikker på, at han nok skulle få en laks, hvilket jeg prøvede at opildne ham med.

Da jeg kom ned til åen faldt jeg i snak med Lars Uhre Bruun, der hvert år fanget vildt mange laks i Storå. Denne snak trak ud, så inden jeg overhovedet havde noget at fiske, blev jeg ringet op. Mogens havde fanget en laks…. fedt…. en flot hanlaks på 102 cm (den tog spinneren, der hvor jeg tidligere har fanget en laks, og der hvor Janker løftede en på vores TFF-tur). Fantastisk. Hold kæft hvor blev jeg glad på hans vegne. Så blev det en god dag, som han sagde.

Da jeg var færdig med snakken fiskede jeg opstrøms. På et langt lige stræk fik jeg et voldsomt hug midt ude i åen. Brøkdele af sekunder senere vendte en voldsomt stor laks (det så ud til klart at være den største laks, jeg nogensinde havde haft på heroppe) oppe i vandoverfladen og linen var med et slap. Hold kæft en fisk. Jeg kastede igen derud, uden held. Jeg ventede et minut og kastede så ud igen, og da spinneren var tæt på land, fik jeg det vildeste hug, der nærmest fik mig til at tabe stangen. Det blev dog kun ved hugget. Derefter skete der ikke mere. Men jeg tror at det var en stor meget aggressiv laks, der skulle forsvare sit revir. Den gad jeg fanme godt at have fanget. Men sådan skulle det ikke være.

Ved 21-tiden var jeg oppe ved Mogens og vi besluttede at stoppe fiskeriet. Det så stadig vildt fedt ud, men hvad kunne vi egentlig forlange mere. Vi havde fanget tre laks! Og så havde vi i øvrigt også set en bæver!!

Så det blev atter en fantastisk dag ved åen. Ser frem til at kunne fiske her med TFF igen.

26/5

Det blev til en halv dags fiskeri ved Storå (fra kl 15-21.45). Jeg ville prøve flere pladser, så det blev først til en halv time ved Lunden, en halv time ved Vegen å og en halv time ved Vængerne. Ved sidste spot blev en aborre og en gedde landet…?

Dernæst kørte jeg til Gryde å. Efter et par timers fiskeri havde jeg en stor bølge efter spinneren lige der hvor jeg sidste år fangede min første Storå-laks. Andet blev det ikke til. Så jeg kørte til Idom å og sluttede der – uden held. Jeg så ingen fisk og de fiskere jeg mødte havde heller ikke fanget noget. Vejret var sol fra en skyfri himmel og 25 grader. Da solen var gået helt ned blev det tåget i løbet af ti min… Det var som altid fedt at være ved åen, på trods af de manglende laks.

11/5-14/5 – Storå (TFF)

14/5

Knap fire timers fiskeri. Ca ved 8.30 får jeg et hug samme sted ved gryde å som sidst. Til venstre for stemmet. Og igen plasker den rundt i overfladen så jeg kan se at det er en god fisk på et sted mellem 90-105 cm. Det er mit skøn. Denne gang bliver den i første omgang hængende og pisker opstrøms i et vildt udløb. Jeg har aldrig oplevet så mange vilde udløb. Den går dybt, men jeg føler på trods af de vilde udløb at jeg har den under kontrol. Da den kommer på højde med mig efter 3-4 min, den er nær modsatte bred og den står stadig dybt, og linen er hele tiden spændt, flyver spinneren pludselig ud af det blå op af vandet…. pis, men en total fed oplevelse og fed fight. Jeg ville sgu gerne have haft fisken på land, men jeg var ikke så skuffet… måske fordi jeg havde haft held til at fange en igår. Og bare det at få en laks på krogen er specielt.

Da jeg fem min efter påbegynder fiskeriet ser jeg en laks inden ved bredden der roligt svømmer efter min spinner og vender rundt.Jeg kalder på Mogens og lader ham fiske pladsen. Efter ti min går han væk og jeg fisker den igen. Et par min senere ser jeg en laks på ca 80 cm svømme op i Gryde å for så at vende rundt.Jeg kalder igen på Mogens, der dernæst fisker pladsen i en halv time. Han spørger ind til hvordan jeg kaster og ruller ind – og han gør det samme. Han prøver både spinneren og woblere. Til sidst stopper han for vi skal til at hjem. Jeg går lige forbi ham og tager ét kast på pladsen… bang… fast fisk. Total uvirkeligt, surrealistisk og total synd for Mogens… det er en på 80 cm der huggede. Efter kort tid er den tæt ved vores bred (havde vi haft et net ville den være landet sikkert). Her begynder den at ryste vildt med hovedet og ligesom tage hovedet over vandet. Her ser vi at spinneren sidder yderligt og jeg er faktisk ikke i tvivl om, at den vil få succes med dens rysten. Og ganske rigtig. Kort efter flyver spinneren ud af kæften på laksen, der vel ikke er mere end 1,5meter fra os… Igen var der ingen ærgelse. Det var slet ikke tabet af laksen der fyldte. Det var det fuldstændige vanvittige scenarie der udspillede sig da laksen huggede på min spinner lige foran snuden på Mogens. Jeg fik altså to fede oplevelser, især en helt vanvittig fed fight… det var sgu næsten lige så godt som at have landet dem.

Det blev altså til en laks og fire tabte – alle fire ved Gryde å´s udløb. Vildt.

Det var nogle skide hyggelige dage med TFF – og det er altid lig med laks til mindst en af os. Vanvittigt!

13/5

Da kvoten nu er lukket, er der ingen folk ved Idom. Peter og jeg går langt nedstrøms mod Bur og fisker opstrøms – mærker intet. SB har en laks på i ca 5 sekunder ved indsnævringen lige opstrøms Idom Å.

SB og jeg tager til Rensningsanlægget/Vængerne. Peter går stadig mellem Bur og Idom og Jesper og Mogens tager til Vegen å og siden Lunden (her har Mogens et kort hug). SB går ned mod Rensningsanlægget, mens jeg går op til det store sving ved Vængerne. Et sving jeg siden marts har haft lyst til at fiske. Jeg fisker svinget rundt og da jeg står på ‘toppen’ af svinget kaster jeg opstrøms så spinneren fiskes forbi pynten/hjørnet af svinget ved egen bred… Bang. Hidsigt udløb og jeg kan mærke at det er en god fisk. Den tager flere udløb, men igen føler jeg at jeg har den under kontrol og jeg begynder at kigge efter et landingssted – brinken er ret høj. Og da jeg ser at spinneren sidder godt, bliver jeg lettet. Den er inde at vende en enkelt gang hvorefter den tager et hidsigt udløb igen. Anden gang den kommer ind får jeg hurtigt et greb om halen og får den ind. 95 cm, total tyk sølvblank hunlaks, uden havlus…. vildt. Min 15. Storå-laks, og måskeden flotteste.

SB fangede i øvrigt en gedde på 3-4 kg

Dernæst tilbage til Idom – mærker intet. Peter har haft en bølge (laks) efter sin spinner. Mogens fanger en havlampret… 🙂

12/5 Med TFF og Mogens. Først ved Gryde Å. Her havde jeg først en 15-20 sekunders kontakt hvor en fisk på ca 90 cm hugger til venstre for stemet i et nedstrømskast. Den plasker vildt i overfladen, hvor jeg ser den og kort efter er den væk. En halv time senere på samme plads men nu stående på medlemsstykket og kastende opstrøm hugger endnu en laks ved pynten af Gryde å. Den tager et vildt løb op langs brinken, så jeg er tvunget til at løbe efter den over broen. Kort efter føler jeg, at jeg har kontrol over laksen, som kommer ind under land. Her ser jeg den. Mit gæt er at den er på ca 85 cm. Jeg begynder at overveje, hvor den skal landes, da spinneren pludselig flyver ud af dens mund (på stram line). Pis…. mener at jeg gjorde alt det jeg skulle, men den var bare ikke kroget ordentligt.

Vi kører til Idom, hvor vi igen ikke mærker noget. Jesper ‘løfter’ en laks men har hevet fluen op lige inden. Mogens tog alene til Vegen å-udløbet men mærker intet.

11/5 Fiskede  med Mogens ved Gryde å (morgen) – mærkede intet. Kørte dernæst til Idom – mærkede intet. Kørte Mogens til Lunden og hentede Jesper. Fiskede derefter igen Idom og Jesper ved Bur – mærkede intet.

22/4

Var ved Storå i det vildeste blæsevejr med min far. Ingen fangst. Vi fiskede ved Vegen å-udløbet, Lunden og ved Idom å.

17/4-17

Så blev premieren ved Storå oplevet på nærmeste hold. Fantastisk oplevelse. Fik set flere fangede laks. Mogens og jeg fik ikke fanget nogen laks på selve premieredagen (Mogens mistede en efter ca fem minutters fight kl 6 om morgenen), men dagen efter fik jeg hul på bylden med en laks på 92 cm og 7,9kg.

Billeder fra turen kan ses her.

14/4-17

Er total rastløs og kan ikke vente til det bliver søndag… den 16/4. grejet er forlængst pakket og laksefeberen har været her i flere uger…

2016

Blandede billeder fra Storå 2016

Storå-tur8

Storå-tur7

Storå-tur6

Storå-tur5

Storå-tur4

Storå-tur3

Storå-tur2

Sep 2016

Jeg fangede min første makrel på en tur med eleverne.

7,maj 2012

KB tager med elever til Storebæltsbroen ved Nyborg og knalder hornfisk…. sikkert hit.

7.april 2012

Jeg var et smut ved Alnor-kysten. Meget svære forhold – sol, fralandsvind, meget højvande og en lortesnøre!!! Men fedt at være afsted på trods af, at der ingen kontakt var til fisk.

19. april 2011

Der fanges pæne fisk på Ærø for tiden – se her. http://www.kystfluefiskeren.dk/artikler/vore-fangster/122-landskamp-2011-aero.html

11. april 2011

Jeg tror sgu at timingen denne gang er helt i top. Her tænker jeg på vores kommende Generalforsamling. Algerne omkring de danske kyster, også Ærøs!!, er ved at være væk, og de toptrimmede stålblanke fisk er så småt ved at æde sig i topform. Efter den lange kolde vinter og de sidste mange ugers algeopblomstring, som har gjort jagten på føde meget svær, vil de næste par uger få mange havørreder til at søge ind på det lavere vand for at finde reje, børsteorme og småfisk – og smage på TFF´s mange forskellige agn. Sætter derfor barometeret på 75 % chance for at vi får en fisk over 2,6 Kg!!! Jo, optimismen fejler som sædvanlig intet!!!

3. april 2011

Så er gårsdagens Skjern Å-tur ved at være fordøjet. Lad mig starte med de klare facts – KB fik ingen laks med hjem til Fyn! KB havde end ikke kontakt med en laks (eller havde han? – mere om det senere). KB ikke så meget som så en laks – fanget af en anden fisker eller en laks der viste med et spring ud af vandet. Forholdene var ellers fine. Der var kommet lidt vand i åen et par dage før og temperaturen fløj helt op på 20 grader, så det lugtede af fisk. Desværre viste fiskeriet på premiere-dagen, at der stort set kun var nedfaldsfisk i åen, så KB og ex-kollega Jesper burde ikke have været super-optimister inden afrejsen. Nu ligger landet dog sådan at en TFF´er som altid er super-optimist og det smittede hurtigt af på Jesper. Vi regnede med fast fisk. KB havde om morgenen endda tænkt den tanke, at hvis han tidligt fangede en blank 3-4 kgs laks, så ville han genudsætte den, så han kunne få en større med hjem (da lachen die Hünner ja mit..).

Nå, men tilbage til forholdene. Efter et par timers fiskeri blev den allerede halvlunkne termokande-kaffe skyllet ned med nogle chokoladekiks. Duften af gammel kaffe havde fået en lokal op af stolen og han hældte gode fif og historier ud af ærmet. “Der er alt for lidt vand i åen…” OK, vi syntes at det nærmest mindede om en stor flod, men han mente at det var lavt for årstiden og at det var det der holdte de store fisk fra at svømme op i åen nu. Øv… men vi kæmpede videre. Vi var begyndt ved Borris…DER hvor KB for år tilbage havde fået et minde som den dag i dag stadig hamrer rundt i knolden på ham. Klokken 7 var KB´s spinner og Jespers flue i vandet og kort før middag oplevede KB noget meget underligt. Der skete et eller andet underligt, da han rullede blinket ind – KB-hug????? Da blinket blev hevet op af vandet, faldt KB´s blik på tre-krogen. “Hva faen er det”? Ved nærmere eftersyn kunne det konstateres, at KB havde fanget et….. fiskeøje!!!!!!!! (se billeder). Er det sket før og går det i grunden under betegnelsen KB-hug? Om øjet var fra en laks eller skalle, vides ikke, men umiddelbart vurderet var det ikke fra en stor fisk…..

Derefter tog vi til Gjaldbæk Bro-strækket, besøgte først ‘Nudisten’ som blev gennemfisket flere gange og brugte derefter resten af dagen på strækkets mange sving. Men som nævnt ovenfor uden resultat. Derfor var det et par trætte og lidt slukørede fiskere, der ved 18-tiden kapitulerede. Som altid havde besøget ved Skjern Å dog været fedt, og vi regner begge med mindst en tur mere derop i år – KBs afspadsering skal måske bruges på en dag i maj! Dem der venter længe venter på noget godt!!

Billeder fra turen

1.april 2011

Desværre ser det ud til at premiere-fiskeri ligner sidste sæsons fiskeri. Mange nedgængere i Skjern Å og kun få blankfisk i god stand. Pis. Nå, men det store ryk skal jo komme en dag, og hvorfor ikke i nat…

31. marts 2011

Nu kan jeg sgu snart ikke vente mere. Skjern Å be ready. Er vildt spændt på at se fangstrapporterne imorgen. Er de der…. de store blanke? Hvis ikke imorgen fredag, så ihvertfald på lørdag. Som et gammelt ordsprog siger, “Laksen narrer aldrig april”!

27.marts 2011

Deres Ærøstur endte med .. nul fisk. De så eller mærkede intet. For som Dennis sagde, “der var ingen fisk”! De mødte rigtig mange fiskere, og ingen havde mærket noget!!!! Meget bekymrende. Algerne var i vandet så de har stor effekt på fiskene, der forhåbentlig bare er svømmet et andet sted hen.. Jeg er stadig sikker på at de er der i påsken.

Ellers ser jeg nu frem til næste weekends laksetur, hvor forholdene ser ud til at være perfekte. Og da de er begyndt at fange store blanke laks i Gudenåen, tror jeg også at de står i Skjern Å og venter på KBs grønne spinner bundet med en halv løs knude.. 😉

26.marts 2011, del 2

“To dage, nul fisk, ikke kontakt med en eneste. Sådan har det været hele vejen rundt om øen. Har snakket med en del fiskere og ingen har haft kontakt med fisk. Underligt!” Citat: Dennis direkte fra Ærø (de er 3 mand afsted!)

26. marts 2011

Mine tanker burde på nuværende tidspunkt være rettet mod Skjern Å, som næste weekend får besøg af KB og hans ex-kollega Jesper. Men landet ligger sådan at en lille alge fylder mine tanker – Chattonellaer navnet. Lige nu ‘hærger’ den store dele af de danske kyster, også omkring Fyn. Der er flere steder i landet observeret flere døde fisk – bl.a. flotte blanke havørreder. Når algerne findes i en høj koncentration, kan den sætte sig på fiskenes gæller og derved ødelægge deres iltoptagelse og dermed forårsage en langsom kvælningsdød for fiskene, hvis de ikke når at søge væk. Problemet har i marts været at der ikke har været mange steder med ‘rent’ vand at søge hen. For algerne er over alt. De dør dog ved vandtemperature på 6-8 grader, så med den sidste uges gode vejr, går det den rigtige vej.

Dennis min kammerat er lige nu på Ærø og han melder om fint vand……. men desværre ingen fisk!!!! De har nu fisket i halvanden dag og ikke set skyggen af fisk. De dukker forhåbentlig op i påsken.

26. februar 2011

Forventninger til 2011:

Jeg har (som altid!) store forventninger til årets fiskeri. Synes at der i denne vinter er bygge en større fisketræng/lyst op – kan faktisk ikke vente på at foråret åbner døren op og inviterer til havørredfiskeri rundt omkring på Fyn. Satser stærkt på, at der til årets første generalforsamling kan rapporteres om flere fisk.

Det jeg ser mest frem til er selvfølgelig turene med TFF, vores forårs- og efterårkomsammen. Lige som sidst, hvor vi besøgte Ærø, har jeg kæmpe forventninger til turen derned. Og jeg er ret sikker på, at vi i år får taget revance for vores sidste besøg. Mener at der i år er 90 % chance for mindst en fisk over 60 cm!! Er også spændt på, hvor efterårsturen går hen.

Ellers skal Skjern Å-laksene have endnu en chance for at smage KBs blink og spinnere, når han tager afsted den 2. april. Om der bliver tid til en anden laksetur, fx til Mörrum vides endnu ikke – men det håber jeg på.

25.september 2010

Da jeg var i Gråsten, tænkte jeg at Alnor-strækket skulle aflægges et besøg. Min gamle 7 fods “Phazer” blev fundet frem og i det dejligste solskinsvejr begav jeg mig ned til min hjemmebane for at “mærke stemningen”. Desværre kunne jeg hurtigt konstatere, at de sidste par dages kraftig vind havde revet godt op i bunden, så mit fiskeri mere blev en kamp om at finde et sted, hvor der ikke var så meget drivtang – det lykkedes ikke. Vejret var dog skønt og jeg nød de to timer, det tog at gennemfiske strækket. Tankerne fløj flere gange frem til det kommende Lilleå-besøg og min lille 7-fods skal helt sikkert i sving deroppe. 10 års samlen støv på en hylde i skuret på Sundkobbel er nu slut.

13.maj 2010:

KB fisker 1½ time ved Alnor. Skøn forårsaften, vindstille…. Kontakt til en fisk, ellers intet. Men en dejlig aften!!

6.maj 2010:

KB tog i dag med sine elever til Nyborg, nærmere betegnet kysten ved Storbæltsbroen… der skulle fiskes hornfisk. Vi ramte vel årets bedste dag for hornfiskeri, for selv om grejet var gammelt og ikke for godt, flere elever aldrig havde fisket før, hev vi 37 fisk op på et par timer. Jeg selv fik 2 på ganske få kast – havde stort set fisk med inde i hvert kast. Jeg brugte dog krudtet på at hjælpe eleverne, som havde en fantastisk dag. Jeg har heller aldrig oplevet en kyststrækning hvor vandet kogte så meget af hornfisk – vildt.

15.april 2010:

KB er bare så klar til dette års forårskomsammen og glæder sig for vildt til imorgen. Som sædvanlig er optimismen stor, og nu da det er vores “hjemmebane” som ligger kyst til, så kan det ikke gå galt. Jeg forventer helt sikekrt at der bliver sat TFF-rekord i antal, og forhåebntlig er der også en stor sildeæder til en af os. Selv ikke en vulkansky kan sætte en stopper for TFF, så lad det nu bare blive fredag aften, så vi kan komme igang. Ses gutter.

1.april 2010:

KB, Janker og ex-kollega Jesper valgte i år at prøve kræfter med Skjernåen på selve premieredagen, som sidste år var helt fantastisk for de fremmødte – der blev hjemtaget 70 laks på en dejlig varm forårsdag. 1. april 2010 var kold, blæsende og regnfuld (TFF har sgu sjældent held med vejret!!!!) og da vandtemperaturen ikke var kommet over 4 grader, vidste vi godt, at der skulle kæmpes. KB og Jesper tog til A11-broerne mens Janker svingede fluekæppen og de hjemrullede rørfluer ved Albæk. Der skulle kun gå 30 minutter før der kom et råb fra Jesper…. “Jeg tror sgu at der var hug..” KB valgte ikke at sige noget, men ordet KB-hug lå lige på tungen. Lidt senere slog den rigtige KB med et ægte KB-hug (!!!!) til….. Bang, og en spejlblank havørred på målet var faldet for spinneren og KBs fantastiske indspiningsteknik. Fisken blev hurtigt genudsat og jagten på drømmelaksen fortsatte. Efter et par timers forgæves kasten, drog vi op til den mintgrønne camouflagebil, drak den allerede nu lunkne kaffe, hamrede et par småkager ned og kørte om til Janker. Det glade gensyn blev hurtigt ødelagt, da vi hørte at der kun var fanget meget få fisk – en tysker havde fået en på 12 kg (??) og så gik der et rygte om en pæn havørred fanget ved A11! Nå, men vi valgte at opsøge et nyt spot ved Ommeåen – dejligt stykke vand men heller ingen fisk her. Dagen blev sluttet ved Albæk bro – resultat 0.00 laks til de tre gæve gutter. Moch. Skjern Å er og bliver noget af en udfordring. Vi savnede SB (selvfølgelig også dig Esel) til at hive en hecht op i ny og næ for at holde modet oppe. Men jungs, I må komme med næste gang. Det skal lige oplyses at der blev taget omkring 35-40 laks på 1. dagen, hvoraf 95% var nedgængere. Nu venter vi på at vores Skjern Å-guru Torben frekventerer åen de næste par måneder, og giver en melding, når åen begynder at koge. For så er TFF klar igen.

26. marts 2010:

KB er gået i mental forberedelse til årets første laksetur, den 1. april ved Skjern Å. Kystfiskeriet lader vente på sig, da jeg er hængt op med meget arbejde i forbindelse med udsætningerne af smolt.

14.oktober 2009

SÅ fik jeg endelig tid til at fiske. Tre dage var afsat i det sønderjyske – nu skulle der sgu fisk på land. I år har der ofte været ugunstige fiskeforhold, når jeg har været afsted. Hvem husker ikke det vindstille vejr med høj sol i april på Ærø og den ekstremt høje vandstand i Skjern Å, da vi kiggede forbi. Sådan var det sgu igen. Nybøl Nor og det inderste af Flensburg Fjord var blevet fyldt godt og grundigt op med vand, altimens at vinden havde revet rigtig godt op i bunden, så ålegræsset fyldte vandsøjlen og gjorde fiskeriet meget svært. Oven i hatten havde jeg hevet en forkølelse til mig, så jeg fik først fisket fra igår. Jeg valgte at tage til Sønderhav og da det i første kast nappede – en undermåler på 35 cm kom kort på land – tænkte jeg alligevel… “Dæ æ min dav i dav”.. Men ak. To timer og en undermåler senere vendte jeg skuden mod Alnor, uden at have set skyggen af en målsfisk. Ved Alnor var fiskeriet komplet umuligt. Vandstanden var over en meter over normalen og jeg kunne stort set kun kaste fra stranden (som lå under vand). Og oveni hatten gjorde drivtanget det helt umuligt.

Ved 16.30-tiden mødtes jeg med SB. Vi havde konkluderet, at det var umuligt at fiske ved hot spot, så vi kørte ned til spidsen ved Stjerneskoven (helt ude ved Funders hus). Her hev SB selvfølgelig hurtigt en fisk på 43 cm op (se billedegalleri, tryk nedenfor!) og det gav blod på tanden. 2½ time senere kunne vi konstatere, at udover et KB-hug til SB havde der ikke været mere at komme efter. MEN alligevel, tak for et par hyggelige timer SB.

I dag tirsdag smuttede jeg igen til hot spot. Vinden havde lagt sig i løbet af natten og måske havde det fået drivtanget til at “lægge sig”. Efter 10 minutters fiskeri pakkede jeg dog sydfrugterne – fiskeriet var stadig umuligt. Jeg kørte derfor til Stjerneskoven (denne gang til det rigtige stræk!!!) og fiskede her i to timer. Vinden kom fra nord, der var skiftende solskin og skyet – forholdene var perfekte. For at gøre en lang historie kort (hvis det kan nås?), så knaldede en 47 cm flot havørred efter 20 minutter på mit Jensen-blink. Hold fast – det var årets første målsfisk til KB (du skal sgu til at fiske lidt mere makker!). En time senere, ca 200 meter fra molen, kom et ordentlig hug. Jeg kunne hurtigt mærke at det var en tungere fisk. Den kæmpede vildt og jeg kan ikke mindes at have haft en lignende fight på kysten. 10 minutter tog det, før fisken efter flere lange udløb måtte kapitulere. Det var en flot farvet hanfisk på 57 cm, der efter fotografering og et par minutters “genopfriskning” svømmede tilbage til det dybere vand og klargørelsen til opstigningen i sandsynligvis Adsbøl bæk – håber at den må finde en god mage.

KB kunne med lidt farve på næsen, en fiskeoplevelse rigere og en enkelt til kummen vende glad og tilfreds hjem. Det havde trods alt været nogle gode dage i det sønderjyske.

Se billeder her.

4.oktober 2009
KB er så meget i fiskeunderskud, at han er ved at få abstinenser. Sidste weekend var jeg på et vandløbsrestaureringskursus – fedt og meget givtigt kursus – her var jeg dog omgivet af mange lystfiskere, der stort set alle havde minimum 150 fiskedage om året, med mindst 100 havørreder på land..hvert år! Der fik jeg sgu nogle historier og fik set nogle vilde billeder.
Næste weekend er KB dog atter klar. Jeg skal til Gråsten fra fredag til tirsdag, så der skal der sgu skamfiskes. SB, håber at du er klar en dag. For selvtilliden skyld, bliver den første tur nok lagt ved Stjerneskoven, hvis altså vinden er i det rigtige hjørne. Der kommer en beretning efter turene.
10.maj 2009
Jeg tog til Fyns Hoved for at prøve aftenfiskeriet. 1½ times fiskeri, fra 21.30-23 gav dog intet. Bombardaen var blevet derhjemme – var det en fejl? Nå, men forårets første fisk mangler stadig at komme på land. Svigermekanikken kommer snart på besøg… så skulle der være en anledning til at tage afsted til kysten… 😉

3.maj 2009
Jeg bliver nødt til kort at beskrive min Ærø-tur med gutterne. Den var intet mindre end fantastisk! Men fiskemæssigt var det sgu noget lort. Jeg var kort inden turen blevet introduceret til ‘Bombardaflåd og flue’-metoden, som skulle være super, især på Ærø¸ (??). Derfor troppede jeg op til årets første TFF-komsammen med tasken fuld af bombardaflåd og flueæsken spækket med nye kystfluer – især pattegrisen var at finde i flere eksemplarer. Jeg begyndte derfor selvfølgelig Ærø-turen med dette for enden af min line…. der var jo fangstgaranti, havde jeg hørt. Da Esel efter et par timers fiskeri på førstedagen landede den første fisk, og jeg endnu intet havde mærket, forblev jeg tro mod mit valg af fiskemetode og kæmpede videre. I løbet af de næste 48 timer havde jeg kun tre fisk der nappede til fluen (fik hevet en lille torsk på land… klap klap klap…). De andre gutter mærkede heller ikke meget, men hvis man ser bort fra nogle få timers fiskeri med blink (selv det gamle Tobis-blink svigtede), så vandt min stædighed og jeg kæmpede videre med bombardaflådet og et utal af fluer—- uden held. Derfor endte det der skulle have været et fiskeeldorado med (igen) lidt af en skuffelse. JA, vejret var for godt, lortevinden var i øst og københavnerne var træls at høre på, men derfor burde man dæleme have fået en fisk. Selv de altid møgirriterende hornfisk gad sgu ikke nappe. DERFOR må jeg erkende et midlertidigt nederlag og ligge Bombardaen på hylden for en tid. Nu skal de gamle blink med rustne kroge sgu frem af æsken….. I hører fra mig. KB