Jankers Blog
2023
Janker fanger kongelaks i Canada på 12-13kg…. og en ‘lille’ 3 kg pink salmon (pukkellaks).
2022
To af de tre laks som Janker fangede i Skjern å i år.
2021
Laksefight fra den 15/8. 82 cm, se her.
28/7
Janker fanger årets første TFF-laks ved Skjern å. 80 cm.
2020
3.sep
Janker fanger en laks på 70 cm.
16.april
Janker fanger en møbelbanker på 111 cm, 12 kg.. 🙂
En lille film af fighten kan ses
2019
11.aug
Janker fanger laks på 68 cm søndag aften.
24.juni
Janker fanger gedde på omkring 90 cm i Skjern å.
16. juni
Janker var til den ‘anden premiere’ ved Skjern å. Men den første laks lader stadig vente på sig.
6.-7. juni
Halvandens dag fiskeri ved Skjern å uden held…. de er sgu svære i år de laks.
6.maj
Efter 3 dages fiskeri ved Skjern å sidst i april uden held, tog Janker den 6/5 igen til Skjernå, hvor der pt ikke fanges meget mere end 2-3 laks om dagen. Desværre blev det heller ikke til laks denne dag… Til gengæld blev en hvidfinnet ferskvandsulk fejlkroget.. 🙂
16.-18. april
Var til laksepremiere + 2 ekstra dage ved Skjern å. Desværre blev det ikke til nogen laks i denne omgang, men kollega mistede en 10 kgs.
2018
13.-14. sep
Efter en times fiskeri ved Skjern å (Albæk mose) fangede Janker en laks på 75 cm, og under aftentrækket overlistes en hanlaks på 80cm!
27/8
Janker fik her til morgen en laks på 73 cm ved Skjern å. Senere på dagen blev en ca 70 cm laks overlistet og kort efter nænsomt genudsat… Det hele skete ved Lurerende og Fandens Enge.
12/8
Efter et par uger med laksestop i de vestjyske lakseåer pga for høje temperature åbnede Skjern å atter. Janker var klar ved bredden. Han fangede en havørred på 65 cm og fik snakket med en journalist…. først som ‘Alex Hjort’.. 🙂 …. og siden som Jesper Moldaschl. Se indslag her.
20/6
En hel dag i blæsende vejr ved Skjern å gav desværre ingen laks.
13/6
Havørred på 80 cm (årets største ved Skjern å indtil videre!!) fanget i Lurerenden nedstrøms Fandens Enge..
21/4-23/4
Skjern å
16/4
Premiere ved Skjern å – en svær premiere, og desværre ingen laks.
2017
17/9
Janker var efter en nultur den 3/9 atter tilbage ved Skjern å – med succes. Det blev til en havørred og en laks på 85 cm.
Hot spot ved Skjern å
13/8
Fanger en grilse på 67 cm ved Skjern å.
31/7
Lander en 65 cm havørred ved Lilleåen – flot blankfisk.
14/7
29/6
Andendagen ved Skjern å gav også en flot laks, 86cm.
28/6
Janker ved Skjern å. 2. Kast. 85cm m havlus. Albæk mose. Gulorange flue. Synke 3/4 skydehoved ?
9. juni
Janker er ved Skjern Å og mister en laks på Borris-strækket. “Det regnede fra kl 11-22, hvor jeg sov i shelter. Mistede en 8-9 kgs nystegen blankfisk efter 10 min brutal fight med mange udløb og spring”.
16.-17.april
Janker åbner laksesæsonen ved Skjern Å, desværre uden fangst.
8.okt 2016
8.okt, 2016
Janker lander 89 cm smuk hunlaks ved Fandens Enge, Skjern Å.
10. sep 2016
Havørred, Skjern Å
15.juli 2016
Havørred 79 cm, Skjern Å
aug 2014
To fangede laks ved Skjern Å.
- august 2011
Lilleåen d. 20. 08. 11
Jeg er smuttet til åen efter de seneste dages heftige regnvejr. Ankommer til vandet kl. ca. 19 og konstaterer fine forhold, hvad angår vandstand og sigtbarhed. Det er lørdag aften og ingen andre fiskere i sigte. Efter en halv time kommer det første hug. En fin fisk på 45cm ruller rundt i overfladen. Jeg har ladet nettet blive derhjemme. Pokkers. I stedet glider jeg i mudderet på skråningen og lander på røven. Fisken slipper sit tag i
enkeltkrogen, hvorefter den atter svømmer stille tilbage i sit rette element. Fint nok, tænker jeg – der er fisk og forholdene indbyder til, at de vil noget.
Jeg trasker forsigtigt videre og afprøver nogle af de kendte pladser, inden jeg ankommer til et særligt sving. Har aldrig fået fisk her før, men har tit tænkt, at her må der stå en. Jeg ved, at en stor sten gemmer sig i dybet, og skaber strømlæ midt i den skarpe å-krumning. Her er tillige meget dybt – i dag velsagtens 3 meter. Eneste minus, hvis en fisk skulle hugge, er, at der er knap 1,5 meter høj brink oveni de 3 meter vand. Mao. svære landingsforhold. Særligt, når man samtidig betænker, at jeg løber rundt med min lille 7fods blomsterpind af en spinnestang med en kastevægt på 3-12g …
Nå, jeg kaster én gang opstrøms. Ingen fisk. Et kast til. Stadig ingenting. 3. kast lægges lidt højere op, så den kobberfarvede Mepps 4 får lov at komme endnu længere ned i vandsøjlen, når det passerer stenen… Bang! Fast fisk. Min første antagelse: ca. 1,5 kg. Jeg aner derpå et metallisk glimt nede ved stenen i dybet og en pæn hale, der pisker frem og tilbage.
Reviderer første antagelse: den er vel omkring 3 kg. God fisk, tænker jeg. Nu borer den sig ind under fødderne ved egen brink. Der er langt ned, og jeg kan ikke se den. Min korte stang kan ikke rigtig rokke ved noget. Så laver den et ordentligt skvulp i overfladen og sender massive trykbølger ud fra brinken under mine ben.
Reviderer min anden antagelse: Den må være tæt på de magiske 5kg – det er tunge rusk og hæftige træk i linen, der forplanter sig i den norsk byggede Vangen-stang. Én tanke: “Jeg får den aldrig op fra dette sving!” Så ihukommer jeg pludselig en artikel i Sportsfiskeren om fightmetoder fra en norsk lakseelv. ‘Walking the dog’ hedder det, når man forsøger at vende en fisk, og vil få den til at gå roligt opstrøms, hvorved den både kommer til at kæmpe mod et jævnt sidepres fra linen samt strømmens kraft. Jeg har intet andet valg end at forsøge dette…
Længere opstrøms flader åen en anelse ud, ved jeg, og brinken er knap så høj. Jeg trækker lidt line af hjulet, og sørme om ikke fisken bevæger sig væk fra brinken og ud midt i åen. Jeg lægger moderat pres og kommer op på siden af den. Voila! Den følger med. Men pludselig vil den gå hurtigere end godt er. Den kan mærke, at der er noget helt galt. Det samme kan jeg. Blomsterpinden krummer sig totalt sammen! Min 0,13mm fireline flår sig af det lille Okuma vs20 hjul, der hyler og hviner, som en hjælpeløs fange i et middelalderligt torturkammer. Fisken stopper 20 meter længere nede ad åen og vælter sig arrigt rundt i overfladen. Åen gynger. Mine ben ryster. Den er nu faretruende tæt på en nyt sving, der flankeres af et ensomt træ, som rækker langt ud over vandet. Umuligt at følge med. Hvis den fisk kommer bare 2 meter længere nedstrøms, er det slut. Jeg glider ned ad brinken og ud i vandet, mens mine fødder famler efter sikker grund… Jeg står nu i vand til over brystet og mine gamle trofaste Simms waders føles mere som at være iklædt en netundertrøje.
Fisken stopper til mit store held. Den alt for lille stang knager. Mine ben ryster, og hjertet hamrer. Den vender og går pludselig opstrøms igen, og da den svømmer lige forbi mig (jeg har den nu inde på én meter line) ser jeg, at den påmonterede Owner enkeltkrog har gennemboret det yderste af underkæben på en voldsomt stor hanfisk.
Jeg reviderer min tredje antagelse: 6kg+. Et sjældent syn for enhver lystfisker i en lille å. Og et sjældent uhensigtsmæssig udgangspunkt for en landingsmanøvre. Benene er begravet i den mudrede og glatte bund. Vandet siver ubønhørligt indover kanten på mine i forvejen utætte waders, og fisken tordner frem og tilbage. Min stang føles latterlig lille, og hele situationen forekommer håbløs.
Men alligevel griner jeg.
Tiden går. Den skiftevis ruller rundt lige foran snuden på mig og trækker line af hjulet i hidsige udløb. Jeg ved ikke, hvor længe det står på, og flere gange forsøger jeg at berolige mig med, at jeg ikke får den på land. For ligesom at forberede mig mentalt på at miste den.
Men krogen sidder fast og stangen bøjer fortsat tappert. Min højre arm er imidlertid helt træt, og jeg er nødt gøre noget. Jeg presser min håndbyggede nordmand endnu mere. Den er nærmest bøjet 360 grader. Fisken kommer tættere på. Og så et udløb. Tæt på igen – og af sted. I 4. forsøg kommer den omsider så nær, at jeg lige akkurat kan nå den med strakt venstre arm, mens jeg lader hånden snige sig ind under gællelåget på den. Jeg står i vand til halsen, og da jeg løfter den kolossale havørred, er jeg mere våd end den. Jeg kaster min stang op på marken og kravler febrilsk op ad brinken. Totalt udmattet. Hvilken fight og hvilken fisk!
Min mobil er for længst druknet, så jeg kan ikke ringe til nogen, men må gå drivvåd tilbage til bilen. Hjemme i haven kan jeg for sidste gang revidere min antagelse: 86cm og 8 ufattelige kilo!
Marts, 2011.
Janker har brugt det meste af tiden siden sidste TFF-træf til at være far og binde fluer. Efterhånden som Ida er blevet knap 4 år viser det sig, at disse to ting ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Således er Ida begyndt at sidde med til bords, når der udvælges hårtyper, flash og fjerlængde 🙂
Æsken med lakserørfluer er ved at fyldes til første fiskedag i det vestjyske onsdag d. 6 april. æsken med rørfluekroge er ligeledes stoppet med Loop Black Nickel #6-10 samt Owner Stinger Treble. Intet bør overlades til tilfældighederne. Kystfluerne er ligeledes kampklar og skal stå deres prøve i det meget imødesete Ærø-træf i påsken.
Forventningerne til årets fiskeri er som altid efter en lang og kold vinter helt ude af proportioner. Målsætningen hedder 5kgs blank laksefisk. Dertil håbes på et lidt mere stabilt havørredfiskeri i den hjemlige lilleå. Sidste sæson var præget af meget sparsom nedbør, som gør fiskeriet noget vanskeligt. Belært af sidste sæsons efterårsslutspurt vil der formentlig også blive satset lidt mere på de øvre stræk af vandløbet i år.
- Juni, 2010
Janker tager en kort aftentur til Lilleåen ved Bidstrup-stykket. De foregående dages krafttige regn har muligvis sendt et par friske havørreder op i åen. Hidtil er der dog ingen fangstindberetninger fra i år (www.lilleaaen.dk), så forventningerne er afdæmpede. Ankommer til vandet ca. kl. 19 og ser, at åen er faldet en lille smule i forhold til ‘flommen’ i forgårs. Sigtbarheden er noget nær perfekt – let grumset og humusfarvet med et kobberbrunt skær. En kobberfarvet Mepps Aglia str. 4 monteres, mens jeg bevæger med nedstrøms. Jeg har et par klassiske pladser, der skal afprøves først. Vader gennem en mark af brændenælder og meterhøje bjørneklo for at nå spottet – ikke mange kommer her på grund af bevoksningen – men fik en god 5 punds fisk her sidste år, så det skal lige forsøges. Den første 25 minutter giver ikke noget ud over et par mindre bækørreder i forbløffende god kondition. Derudover er der en god klækning igang af den store ephemera danica (stor døgnflue) og jeg overvejer endnu engang, om ikke jeg burde have medbragt fluekæppen i stedet – for at få noget tørfluesjov da havørrederne nok er ret fåtallige endnu.
Mine overvejelser standser brat, da spinneren stoppes resolut i strømmen og et par forløsende rusk forplanter sig fra spinneren op gennem linen og spinnestangen, inden de når min højre arm og ender i min bevidsthed: “Fast fisk!” Det er altid det samme med årets første ordentlige hug i åen; det kommer uventet og der går ikke mange sekunder, før man befinder sig i denne ubeskrivelige stemning af lykke og panik. Det lykkes efter kort tid at fokusere på fighten. Fisken går tungt i starten, men jeg mærker, at der trods alt ikke er tale om en kæmpe. Men hvad den mangler i størrelse, har den tilgengæld i kampiver og friskhed. Således kaster den sig flere gange akrobatisk op i luften og blotter sin smukke sølvblanke sider. Aftensolen kigger frem og forstærker indtrykket af fiskens sølvskinnende dragt. Sikke en herlig sæsonåbner! Fisken er ualmindelig udholden, eller også er det bare mig, der fighter den temmelig forsigtigt – det er trods alt rart at få årets første hug sikkert i land. Og ja, jeg havde jo investeret i et fangstnet siden sidste år (hvor jeg mistede katastrofalt mange og store fisk) og jeg havde såmen også husket at medbringe det i dag. Jeg løsner det knudeløse net fra ryggen og går ned på hug, da fisken er ved at vise træthedstegn. Jeg bliver beroliget, da jeg ser at spinneren sidder urokkeligt fast i underkæben og giver mig god tid til at kane fisken sikkert ind over netkanten – Så er den på land.
På vejen hjem punkterer jeg i Skodaen og må tilbringe 30 time i vejrabatten med donkraft og reservedæk. Dette gøres dog med et smil på læberne og fiskeskæl på fingrene
47 cm – årets første blankfisk fra Lilleåen.
Juni, 2010.
Janker tager på weekendtur til Skjern å med den gamle og dennes gråstenske fiskekumpels, Børge Hansen, Jørgen Moes og Per Boysen. En ualmindelig hyggelig og morsom weekend indlogeret på Omme å camping med god mad, god vin og gode historier. Der bliver snakket fisketaktik og flueforfang mv. og Janker deler rundhåndet ud af sine hjemmebundne rørfluer – herunder et par stykker af den kobberbrune (nu døbt: ‘Skarrildfluen’), der gav ham flex på klingen i april, og som atter danner klangbund for at give beretningen om den mistede fisk videre.
Janker spotter på 1. dagen en springende laks i 6 kilos klassen på samme sted som han mistede sin aprillaks. Derudover ser han to fine laks omkring de 4-5 kilo blive landet på Borris-stykket. Et træk blankfisk må være kommet op i åen for nylig. Weekenden forbliver dog fangstløs, da Janker drager hjem søndag eftermiddag. De gamle bliver en ekstra dag ved vandet. Mandag aften ringer en stakåndet Børgen Hansen, og uden at sige andet lyder det forpustet: “Jeg har mistet mit livs fisk!” Det viser sig, at manden i løbet af mandagen gik Skarrild-stykket igennem med min Skarrildflue for enden af forfanget, og den er tilsyneladende allerede ved at indskrive sig i historiebøgerne som en yderst giftig kombination af hår og flash-materialer. Børge beretter, at han kaster fluen skråt mod modsatte bred på et ellers relativt kedeligt lige stræk. Fluen lander 30 cm fra sivene, den tages af strømmen og streamer mod egen bred ca. en meters penge. Da sker det. Hele åen gynger og en mega trykbølge nærmer sig fluen med ekspresfart! Bang!! 4 benhårde rusk er ved at flå tohåndsstangen ud af hænderne på den granvoksne Hr. Hansen, der bliver akkurat lige så befippet og panisk lykkelig som enhver anden ville blive i tilsvarende situation. Slap line. Antiklimaks. 0.35mm forfanget er knækket som var det sytråd. Fisken er væk. Den blev aldrig set, men vil for altid blive husket.
St. Bededag april 2010
Janker kører til Skjern å torsdag aften sammen med Torben for at mødes med sin gode arbejdskollega, den inkarnerede Norgesfisker Morten Eskildsen. Vi inlogerer os ved Borris shelteret og tænder op i grillen. Rødvin og whisky flyder i en lind strøm mens snakken går og humøret stiger. I morgen skal der fiskes laks.
Vågner bedugget kl. 8.00 med banken i hovedet og ser, at Torben ser lige så beruset ud, som da han lagde sig til køjs kl. 04.00… Det går trægt med at få liv i lemmerne denne morgen, og særligt Torben har store vanskeligheder med at få gang i noget som helst – Janker oplever et deja vu fra en københavnertur for et par år siden…
Nuvel, afsted det går mod Skarrild langt oppe i Skjern å systemet. Hvilket smukt landskab! Kuperet terræn og en gudeskøn å, der slynger sig smukt og frodigt gennem dalen. Morten og Janker rigger fluegrejet til mens Torben bekendtgør, at han lige tager den med ro i bilen et stykke tid…
Janker knytter en friskbundet rørflue med brunlige nuancer på forfanget og begiver sig roligt ned mod første sving…
Der går 15 minutter med at tilpasse kasteteknikken her efter en lang vinter uden træning og med et relativt tungt setup med synke 5-6 skydehoved, der er svær at få løftet af vandet. Men langsomt går det fremad. Et kast ender lige 5 cm for langt og havner i nogle vandplanter ved modsatte bred. Janker rykker forsigtigt fluen fri og lader denne drive tværs over strømmen… undervejs mærkes nogle små nap eller ryk… øv.. noget græs har hæftet sig ved fluen fra modsatte bred… tænker han… da fluen er kommen over til egen bred løftes stangen langsomt for at få det tunge skydehoved skruet op af strømmen inden der lægges an til et nyt tværkast. Men hvad er nu det; pludselig hænger fluen atter fast, mens han står med løftet stang… Han hiver i linen for at ruske fluen fri af den grødebusk, der må have fået fat i. Men hov!? ‘Grødebusken’ svarer igen med tre-fire gedigne rusk! Nu trækkes der line af Loop hjulet og i de næste par sekunder, der stadig står knivskaprt i erindringen ser Janker en stålblank og vaskeægte storlaks vælte sig rundt i overfladen, mens hans 13fods Thomas&Thomas bøjer sig i ærefrygt. Janker er lammet. Ferbrilsk prøver han at trække lidt i linen, men laksen er ligeglad og vælter blot videre rundt lige neden for fødderne, så Janker ikke længere er i tvivl om, at den nok er på den rigtige side af 10kg! Det var det. Linen bliver slap. Janker fatter ingenting af, hvad der lige skete og Torben ligger oppe i bilen med tømmermænd og får slet ikke fisket denne dag.
En halv time efter må jeg konstatere, at min dag både er reddet og ødelagt. Reddet fordi jeg har haft kontakt med en vaskeægte dansk aprilslaks og er blevet overbevist om, at min nyeste flue fungerer. Ødelagt fordi jeg ikke kan koncentrere mig om at fiske eller noget som helst andet før jeg atter sidder hjemme i Hadsten om aftenen og synger godnat-sang for Ida; “I skoven dybe stille ro…”
Frokosttid ved Skarrildstykket. Morten finder “madkassen” frem og – især Janker – vi nyder udsigten og – især Janker – fordøjer formiddagens
Det evige spørgsmål: “Hvilken flue?”
Dagens svar: “En brunlig rørflue med flash og turbo-oplevelser… cone”
- september 2009
Janker tænker en smule bedrøvet på, at Skjern å lukker i morgen. Det føles som om sæsonen kun lige er begyndt… Nå men det må jo så nødvendigvis gå ud over Lilleåens havørredbestand.. Venter på lidt regn, før jeg tager derned…
Sep. 2009
Janker havde lige tid til 1,5 times generalprøve ved Lilleåen i aftes. det havde regnet tæt hele dagen, og vandstanden var som forventet steget markant og sigtbarheden i vandet var tillige aftaget markant: rimeligt ideelle forhold. Nå men Janker valgte at prøve et nyt stykke langt opp i systemet, mest for at få fiskevandet for sig selv – ved lilleåen har folk det med at klumpe sig sammen ved bestemte pladser. En halv times intenst fiskeri med et enkelt tydeligt nyk kulminerede i et hårdt rusk i spinnestangen en meter fra topøjet – ja det er nok 4 gang i år, at fisken hugger på så kort afstand, men det er nok fordi vandet var så uklart og fiskene dermed ikke så sky som normalt.
Janker havde desværre stillet bremsen for hårdt, indså straks dette og i ren desperation slog han bøjlen fra, så linen ikke ville springe… fisken kastede sig rundt i overfladen og man anede tydeligt det karakteristiske gyldenbrune skær fra en fisk, der har tilbragt et par uger i ferskvand… bøjlen slås til igen, fisken tager et resolut udløb på ti meter – det føles som meget, når man fisker et sted, hvor åen kun er halvanden meter bred! fisken stopper op og der er stille i to sekunder, som om den lige vil sige: ” jetzt ist aber schluss mit lustig!” så giver den 3 bundsolide rusk med hovedet og slår sig fri af min kobberfarvede Mepps 4… Herlig aften ved vandet, hvor stillingen endte: Havørred = 1, Janker = 0.
30.aug
…var lige 2 timer ved Lilleåen igår og mistede endnu en stor basse… lav vandstand og klart vand så ikke for lovende ud, men netop som man overvejer at tage hjem igen, siger det Zag Zag, og så var der eller s fuld flex på Jankers 7fods blomsterpind!! det varede 5 sekunder, så et ordentligt rabalderplask i overfladen og slap line… fisken piskede derpå 30 meter op ad åen og vandet gyngede flere minutter derefter – den var gedigen!!
Aug. 2009
67 cm fra Lilleåen
- aug 2009
57 cm fra Lilleåen.
Så blev det fredag og dagen efter en gedigen tordenskylle. Så Janker tænkte, at han ville guide Torben lidt rundt ved lilleåen i håb om, at han kunne få lidt flex på klingen. Torben fik desværre ikke andet en et par mindre bækørreder, men han kunne dog bistå Janker med at lande denne smukke fisk på 57cm. Fisken blev genudsat, da der stadig ligger 67cm i fryseren. Men det er sku dejligt, at man bare kan gå 5 minutters gang ned til Danmarks bedste havørredvand og plukke sig en fisk, når man lige har en fridag 🙂