Esel-Blog

Esels Blog

2017

31/7:

Er sammen med SB ved Storå. Mister en pæn laks. SB fanger en på 84 cm.

30/4:

Esel tog i dag, 30/4,  til Holtug Kalkbrud med kammerat Thomas. Det blev til 2 på målet, 2 på 45cm og en på 62 cm. Esel nuppede to af disse, hvilket viser at han er mere end klar til vores træf om knap to uger.

Fangstrapport 2014

Opdaters når første nap er indløbet

Fangstrapport 2013

Fangstrapporten er overskuelig for 2013 – Esel er kun ude med kæppen i 2 omgange:

I august måned er det den obligatoriske tur med Mølboen, der medfører fangst af en masse torsk og dermed et anseligt antal kg filet til mors kummefryser.

I slut sep/start okt er Esel med TFF ved Lilleåen, men lav vandstand og høj sol gør at HØ ikke er til at lokke på krogen.

Esel får ikke fisket resten af 2012

I august måned er storkumme i Hansthom med sin mentor, Markus, og hans ven Jan, hvilket medfører fangst af ca. 800 makreller (tak til tordenvejret) og ca.20 kg filiteret torsk pr.mand efter en tur med Mølboen.

I maj måned er TFF ved Skjern å, og KB formår at fange en smuk laks på 5 plus, sådan et dansk vidunder.

Esel og lillekumme plus brormand, Martin, og en SB kollega, tager d.14.04.12 med Mølboen ud for at pilke torsk, hvilket medfører at 4 sønderjyske kummefrysere senere på dagen er beriget med 15 kilo filiteret torsk. SB er hooked…..

Fangstrapport forår 2012
4 småture af et par timers varighed i marts til henholdsvis Kregme (x2), Køge, samt Tarzanskrænten i Roskilde fjord. Jeg hverken mærker eller ser fisk – det er bidende koldt selvom solen er fremme.
Dato Art Vind og vejr  Sted Antal Bem
27-mar NV, skiftende, sol Tisvilde 2 Kontakt til yderligere to
29-mar Kører rekonoseringsture i NSJ – lokaliserer Hald strand og Kig havn mfl.
02-apr Kører rekonoseringsture i NSJ – møder Rune Westphal v Sølager (manden med den fluefangede HØ på 6 kilo fra marts måned) – fisker strækket men det er for koldt. RW har ikke mærket noget efter 3 timers fiskeri.
03-apr NV 9 sekm fra Ø/NØ Liseleje 0 Følger
08-apr NV/V 6-7sekm, skiftende vejr, sol Sølager 1 Flere følgere, mister én lidt tungere fisk
09-apr SV 8 sekm- regn og mørk himmel Sølager og Hundested 0

Forår 2012

Esel er kommet i gang….HØ fra Tisvilde

esel1

Big game fishing, Zanzibar februar 2012

Flatterende overskrift men 6 timers trolling med giga-rapalawoblere giver ikke fisk. Den fantastiske solopgang, og de bådfølgende delfiner står stadig skaprt i erindringen.

Efterår, 2011

 

Får ikke fisket i efteråret, eneste fisketur er Hanstholm i august, der kaster lidt makrel af sig. Vejret er for dårligt til at komme ud med Mølboen, desværre.

Havørredstats, forår 2011:

3 over mål hvoraf en er i god kondition, samt to undermålere

April 2011

Søndag d.17/4 ligger jeg ud i Vellerup Vig. Stedet plejer at være godt besøgt, men overraskende nok har jeg stedet for mig selv. Vejret er godt; høj sol, få skyer og god vind fra vest menmen det flyder med ålegræs som bliver presset ind i vigen fra Isefjorden. 1,5 time på strækket så har jeg fået nok selv trods enkeltkrog får jeg for meget græs med ind. Kører lidt mod syd og drejer ind i Tempelkrogen. Fisker strækket igennem ud mod pynten, hvor der står 3 fiskere. Jeg får 2 undermålere, 36+, samt en enkelt fisk over målet. De fighter alle godt, er blanke men mangler lige de sidste centimeter. Alle fisk knalder på i tidsrummet kl.17.45-18.45

 

Køge bugt er helt død lørdag d.16/4. Fisker strækket igennem, men mærker intet. De to andre fiskerer tager heller ikke fisk. Det er dårligt vejr: jerngråt skydække, lidt regn, fralandsvind fra V/NV og luften er kold. 2 timer og jeg kapitulerer. Gemmer kræfterne til søndag.

 

Fisker i fredags d.15/4 ved Kregme og tager i første kast (!) en 60 cm lang rulle sølvpapir. Fin fight (den enkelte ownerkrog sad perfekt) og flot fisk, helt blank kun de manglende 1,5 k og den mørke farve omkring munden afslørede at den var ny i havet…..den røg ud igen. I bunden af strækket får jeg et zagzag 10 meter fra stangspidsen, men den bliver ikke hængende. Vejret er ok – solen bryder af og til igennem, vinden er fin, men vindretningen nedslående: NV – Kregme fisker sjældent godt fra den retning. Men dagens fiskekontakt taget i betragtning, så er dagen godkendt

Esel tager d.3./4 sin første havørredtur på Sjælland. De to korte ture til Stjernen i slut marts var nedslående grundet alger og kaffebrunt vand. Vandørkenen (oxymoronen er bevidst), som strækket er døbt, ved Køge bliver frekventeret ved middagstid. To fluefiskere er ved at gøre klar og derfor går der SB-hastighed i tilrigningen for mit vedkommende. Jeg er i vandet før dem og efter få kast sidder en fin og blank 45 cm ørred på den grønne trumfs enkeltkrog. Fisken har taget 10 m fra mig, og holder afstanden et minuts tid – moderat pres fører til et udløb, men herefter presser jeg den stille til netkanten. Hurtigt skud med kameraet og ud med fisken igen – trods fuld sølvdragt og løse skæl haltede den konditionsmæssigt. Jeg håber snart at komme ud igen, og at få en enkelt konditionsstærk fisk med hjem til aftensmad. Fisker resten af strækket igennem, men mærker intet. Efter to timers resultatløst fiskeri beslutter jeg mig for at sige tak for i dag. Fluefiskerene og den tredje fisker, som dukkede op, mærker intet, desværre. Havde de fået fisk var jeg blevet hængende længere. Jeps – melder mig hvis det napper igen i løbet af april. Kommer måske ud i morgen, mandag, ellers tidligst på søndag.

/Esel

Hanstholm d.19.03 2011

Så indtraf årets første store fiskebegivenhed; pilketur med Mølboen fra Hanstholm. Lillekumme in spe bliver fredag nat kl.01.00 afhentet af Storekumme, mentor, og afsted går det mod det nordjyske. Efter en køretur på 3½ time bliver bilen standset ved havnekanten i Hanstholm og tømt for fiskegrej, madpakker og varmt tøj. Skipper Klemme dukker op kl.05.00 og 3 kvarter senere tøffer Mølboen ud med 7 forventningsfulde torskefiskere om bord. Vejret tegner til at blive godt; sol og jævn vind – forholdene er gode for marts måned, men gårsdagens fiskeri på Mølboen gav ikke det store, men vi tror på det. De første to drev giver ingen fisk, og SB kigger modløst og samtidig spørgende på sin mentor; er her ingen fisk – alt dødt som i går?! Tålmodighed SB – de kommer, torskene. Positionen skiftes og vi tager et nyt drev og så flexer klingerne ved alle om bord. Alle får torsk indenbords og humøret stiger derfor et par grader. De næste mange drev giver fisk, og respekt til SB, der hiver godt med fisk ind. SB udvikler hurtigt sin helt specielle pirkestil, dvs gode/lange ryk, og torsken i dybet bryder sig om det. Klemme gaffer professionelt vores torsk, der svinges ind over rælingen til kommentaren; ind med sig;). Ved middagstid har vi fanget 30-35 torsk mellem 2-7 kg (skønnet). Vinden og bølgerne tager til, og fiskeriet går lidt dødt. Det passer SB fint, fordi armene er ved at være lidt lange efter at have pirket med 400 grams pilke hele dagen. Det kombineret med at hive torsk op fra 40 meters dybde giver ømme armmuskler. Det er først på de sidste tre drev, at vi igen får fisk. Vi ender med en overfyldt balje, der resulterer i 28 kg filiteret torsk. SB har skrevet sig en ny fiskeerfaring i lærerbogen, og har takket ja til en ny tur en gang næste år (helst i april hvor Tobis-torsken kommer, og hvor der er stor chance for den sagnsomspundne måler). SB ønskes velkommen i kummefryserklubben; længe leve kummefryserklubben og det nye medlem, Lillekumme!

Storekumme

Vinter/forår 2011

Håber snart at komme ud – de første meldinger om blanke havørreder fra Isefjorden er tikket ind på nettet. Og en lystfikser var så uforskammet at lande 35 stk på samme dag – det sker af og til i Isefjorden at fiskene går helt amok. De er sandsynligvis fanget i Vellerup vig – en lille inderfjord (flaskehals) som jeg snart må få frekventeret. Herudover har mentorkumme (nyt øgenanvn) fået en medsammensvoren Lillekumme (SB) der har ytret ønske om at afprøve dybdefiskeriet ved Hanstholm. Derfor er der i marts måned booket pilketur ved Mølboen – vi håber på at komme afsted. Lillekumme er ved at købe stang og hjul, og har set sig lun på en 1000 lites kummefryser (er den mon stor nok?). Jæs, herudover ligger kalenderen op til TFF-tur til Ærø i højsæsonen – og forhåbningen er, at vi rammer dagen i Lillebælt! Af andre overvejelser indgår et besøg ved Mørrum sammen med kollegaen Kurt, og så har jeg brændende lyst til at komme til Lofoten og pilke torsk. 10+ er helt normalt og i de kolde måneder lander de fisk på 30+ – for satan hvor kunne det være sjovt at pumpe sådan en gris op fra dybet…….mere følger

Fangstrapport 10
19/mar Havørred Syd, overskyet sporadisk sol Stjernen 1 52 cm og mister en ude i kastet, mærker intet lørdag og søndag
26/mar Syd, overskyet sporadisk sol Tempelkrogen nul skidt fiskevejr, og for mange fiskere
28/mar Havørred SV, overskyet og lidt sol Kregme og Vellerup vig 1 44 cm og en undermåler, mange fisk i aktivitet. 1 følger og en del i overfladen (mange fiskere over 8)
29/mar V/NV overskyet og regn Vellerup vig nul Fisker kun et par timer – mange fiskere (over 8)
31/mar V/SV klart vejr Vellerup vig nul Fisker kun et par timer – mange fiskere (over 8)
01/apr Havørred S/SV lettere overskyet, regn og sol Køge 2 47 cm og en på målet, mister en god fisk samt en undermåler. 1 følger. En del fiskere (6-8)
02/apr S/SØ klart vejr og sol Køge nul Få fiskere (under 4)
05/apr Havørred V overskyet, lidt sol Køge 2 40 og 42 cm, samt en følger (nedgænger) – mange fiskere (over 8)
17/apr Havørred Se TFF Gråsten Undermålere
26/apr Havørred V/SV klart vejr Køge 1 45 cm og 1 hornfisk
14/jun Rødspætter Sol/vind fra nv Ålsgårde 30

Efterår/Vinter 2010

Rekapitulerer over de sidste måneders fiskeri: Mindes at jeg et par gange kører forgæves efter de flade på kysterne ved Ålsgarde – kun småfangster. I august har jeg den obligatoriske makrel- og torsketur ved Hanstholm sammen med Pirkementor Markus. Vi fanger i omegnen af 500 makreller fra båd. Og lander en del torsk under en dagstur med kutteren Mølboen, ender med ca. 16-18 kilo filliteret torsk. Derudover er det småt med fiskeriet, og jeg mener at have max 3 ture til Køge bugt, hvor jeg intet mærker. Under TFF-komsammen ved Jesper i Århus gennemfiskes Lilleåen, et unikt havørredvand, hvor jeg lander to havørreder, som genudsættes. Ser flere store zombiefisk, havørred over 4 kg, som driver/svømmer nedstrøms i en form for døs på vej retur i havet. Zombiefisk er udgydte og ofte inficeret med svamp, og derfor mere mere døde end levende. Men hvilken drøm at fighte og lande sådan en stor og kampklar havørred i Lilleåen. Det lykkes faktisk for Jesper, der lander en flot han på 4+ , og håbet lever for os andre. Igen i år har jeg været en tur til Sydamerika, men fiskebetingelserne i Patagonien var alt andet end gunstige – så stangen blev ikke flexet denne gang. Et par måneder senere får jeg tilsendt et billede fra en amerikaner, som jeg mødte på det patagoniske hostel, hvor jeg overnattede. Billedet viser en storsmilende Korey, der lige har landet en 16K+ Chinook laks….Og det er altså normal størrelse – de lander fisk over 25kg!

Juni

Esel og kollegaen Kurt kører efter endt arbejdsdag til de Nordsjællandske kyster for at fange rødspætter. Bundtackler og børsteorme er indkøbt, og molen i Ålsgårde udvalgt som fiskeplads. 3 timers fiskeri fra kl. 18-21 medfører fangst af 30 flade af forskellig art og størrelse. Jeps, Kumme strikes again og udvider fiskeperspektivet med havmede.

April, slut

Lige en hurtig tur til Køge d.26/4. Vind i SØ, klart vejr, klart vand og drivtang. Efter ½ times fiskeri; nap eller bare endu et stykke tang? Få kast efter et nap……?….Jo, plask….Og hvad F.. en Hornhecht så er havørredsæsonen forbi. Ind med næbbet og ud igen. 1 time senere; bang…..Blank 45 cm havørred – god kondition, sådan de er her endnu. Spotter en fedtfinne (den lille finne foran halefinnen på ørreden, der ikke har en evolutionær/biologisk forklaring, så vidt jeg husker) ca 10 meter fra mig. Fisken står i overfalden ved overgangen mellem tangbæltet og sandbunden, og den får et kast. Dernæst indtræffer sæsonens mest kuriøse situation: Fedtfinnen forsvinder da blinker nærmer sig – blinket bliver stoppet, stangen bøjer og……..så sker der ikke mere. Ingen rusk, ingen udløb absolut intet. 10 sek senere slippes blinket og det var det….Fisken såfremt det var en fisk (havde ikke tang på krogen) må have bidt i blinket og spyttet det ud igen…strange! Mørket falder på og så kommer overfladeaktviteten, der er hornfisk flere steder på strækket, men de er ikke rigtig i bidehumør. Jepsjeps håber på en majcocktail af hornhect og havørred.

/Esel

Påske II

Fredag d.2/4 Skal strækket ved Køge have en tur mere, men vinden er østvendt. Jeg kommer derfor til at stå med en god vind lige i potten, og gynger lidt rundt i bølgerne. Himlen er grå, skydækket, sporadisk regn og sol. Efter 2 timers fiskeri er jeg gennemblæst og kold, og vælger derfor en retræte til Golfen.

Mandag d.5/4 overvejelserne går på Kregme eller en tur til Isefjorden for at finde nyt vand omkring Kulhuse, men beslutter at det skal være en dag, hvor hele morgenen også er til rådighed. Derfor kører jeg til pladsen i Køge Bugt, og konstaterer et sted mellem 6-8 fiskere i vandet. Fiskerne klumper sig sammen på et sted (selvom strækket er ens), men herfra er der selvfølgelig ikke langt til P-pladsen og dermed bilens varme.

Nuvel tænker Esel, så kan jeg vadefiske resten af strækket. Forholdene er gode: lidt overskyet, lidt sol, let vind fra vest. Vandet er i bevægelse, men har god sigtbarhed. Er i vandet omkring kl. 11.45 og efter 10 min siger det zagzag: en blank fisk lige over målet presses til håndlanding, et hurtigt billede og så release. Super – altid rart med en god start. 10 min senere zagzag: lillebror i sølv på målet – får samme tur som storebror. Når næsten i bund af strækket, og spotter følgeren et par meter fra mit blink. Jeg stopper indspinningen og trækker blinket i overfladen – fisken følger efter, men vender efter at den er svømmet forbi mig. Jeg ser, at det er en lang og tynd nedgænger, 55-60 cm, sølvfarvet, men den halter meget konditionsmæssigt. Tak for det klare vand – havde jeg bare set hvirvlen havde jeg ærgret mig gul og grøn. Et kast mere og fisken følger igen med ind – hmm troede jeg havde skræmt den. Kaster tredje gang, og laver halvvejs inde et spinstop og speeder så indspinningen op, og hugget kommet prompte……men ak fisken bliver ikke hængende. Et par kast mere, men fisken er væk – nuvel det var måske det bedste.

Det blæser op, solen er væk, og det bliver koldere. Fisker strækket ned – tager en pause og får tøet nødder og fødder op. Fisker strækket igennem igen, men mærker ikke mere. Øjner at en af klumpfiskerne hiver en fisk, og beslutter mig for at tale med den yderste. Det er en gut, som stod på strækket, da jeg kom. Og han fortæller at han har taget 4 blanke målsfisk, og at han er bekendt med at strækket om morgenen gav en fisk på 4,3 kg (knald blank) samt et par kilos fisk. Derudover er der blevet landet yderligere et par 50-55 cms, og en del målsfisk. Ergo; hans udtalelser, sammenlagt med mine egne iagttagelser (har over Påsken set flere fiskere fange fisk på strækket) og konkrete fangster betyder; potentielt nyt hot spot…..skal bare leve med at det deles med halvdelen af Storkøbenhavn, men det gør ikke noget, når de fisker kollektivt?!

Påsken, fordelt på 3 fiskedage, gav Esel 4 fisk over målet, største på 47 cm, kontakt med et par nedgængere og nogle undermålere.

Påske I

Torsdag d.1/4 kører jeg til Køge bugt for at prøve strækkene omkring Strøby Egede. Her er mere åben kyst: sandrevler og mørke bælter af ålegræs. Der er hård vind fra S/SV, enkelte byger, men samtidig masser af sol. Fisker et stræk igennem, hvor der er andre fiskere (altid et godt tegn, når man ikke er lokalkendt) men mærker intet. Efter 1,5 time prøver jeg et stræk tættere på Tryggevælde Å. Jeg vader lidt rundt for at komme ud på 1. revle – kan ikke rigtig komme ud på højde med en makker i flydering. Får kastet lidt, men giver så op på strækket. Forstår nu bedre hvorfor vinden skal stå i syd/kombineret med ebbe ellers er det umuligt at komme ud at stå på 1. revle.

Jeg kører over Tryggevælde Å og stopper på skovstrækket kort før Køge – ned til vandet og jeg er lamslået, hvorfor er der fiskere her? Så langt øjet rækker er der kun hvid sandbund og jeg skal vade 150 meter for at få vand til livet…Nuvel Jesper fik fisk på et lignende stræk nord for Kerteminde i tidernes morgen. Og stedet skal have en chance. Efter 45 min har jeg kolde tæer, og midt i min selvforynkelse kommer følgeren: Helt til stangspidsen…gaber efter blinket og vender…argh nej…. det er en god fisk, ser den i fuld figur i det klare vand. Fisker videre, skifter til Kinetic wobler, 5 kast, bang; en undermåler, der slår sig af. Det gav varmen, og Esel fisker optimistisk videre. Skifter tilbage til grøn trumf og efter 10 min, klask, en målsfisk, helt blank. Vrister krogen fri og siger på gensyn. Vender og fisker strækket igennem igen. 5 meter fra mig bliver blinket taget i et ordenligt ryk, og en pæn fisk springer ud af vandet og vrider sig fri…Øv, det er en dårlig dag…men så 2 min senere, fast fisk. Følger pænt med ind, tager et par kortere træk og ender så i nettet: 47 cm sølv, blank og i god kondition – så kom der fisk på bordet Skærtorsdag (fisken var fyldt med småfisk, så strækket har holdt masser af fødeemner). Den næste 1/2 time giver ikke mere, al aktivitet sker fra kl.18.30 – 19.30. Og trods at bunden mest af alt lignede et månelandskab eller en undervandsørken, så holdt den fisk. Ergo alle stræk skal have en chance.

Ses

Esel med en ny fiskeplads i bagagen

Forår 2010, marts.

Så blev det forår – isen smeltede og Esel måtte afsted med kæppen. Årets første havørredtur gik til lokalstrækket bag Stjernen (19/3). Og turen var ikke 20 min gammel før klingen flexede og en fin havørred bød Esel op til fight. 52 cm og løse skæl, men en haltende kondition….argh skal, skal ikke…skal; fisken varmer farmors mave her i Påsken. 10 min et godt hug helt ude i kastet men fisken slår sig af. Herefter er alt dødt. Weekenden giver en del fisk til Torsten Rann (5 stk) og Rene Sørensen, og Markus’ ven Dirch lander en pæn 2 kilos fra båd.

Fredag (26/3) prøver Esel Tempelkrogen, men jeg trættes hurtig af for mange fiskere i vandet (9) og med 3 nye ankomne, som er ved at rigge til, så vælger jeg at sige “tak for i dag”. Fisker max 1,5 time – karakter af for meget Put & Take.

Søndag (28/3) strækket ved Kregme fiskes igennem, og jeg mærker absolut intet. Kører i Vellevrup Vig på sydsiden, og har en følger efter 10 min og lige efter en målsfisk, som slår sig af. Jeg går på land og får talt lidt med en lokal makker, der fortæller at dagen før gav 65 fisk fordelt på et par mand på nordsiden. Jeg får et par staldtips og går så i vandet igen. Første kast bang; 44 cm knald blank fisk. 3 kast senere en undermåler. Og igen 10 min efter en stor, mørk følger, der to gange er efter blinket, men som så ikke viser sig igen. Vandet er aktivt – jeg ser en fisk i overfladen fem metert til venstre for mig, har en som nærmest svømmer ind i mig, og vender med et skvulp. Og lige inden jeg får ud af vandet springer en pæn fisk helt ud af vandet 10 meter foran mig. De andre fiskere, primært fluefiskere, tager en del undermålere og jeg når at se en pæn, blank 50 cm’s blive landet inden jeg går tilbage til Golfen.

Mandag d.29/3 prøver jeg igen Vellerup vig, men alt er dødt. Det er koldt i vejret, overskyet og regnfuldt. Fisker 2,5 time og mærker intet – ingen af de andre fiskere på strækket tager fisk.

Onsdag d.31/3 igen Vellerup Vig – lige et par timer inden CL-braget mellem Arsenal og Barcelona. Snakker lidt med en fluefisker, som, dagen før, havde taget en farvet 3,5 kgs i Bramsnæs vig og makkeren havde fået to blanke mellem 2,0-2,5 kg. Vellerup vig havde om tirsdagen ligeledes kastet fisk af sig. Jeg fisker i høj sol, sporadisk skydække, og jævn vind fra V…..Og mærker intet – der er i alt 12 fiskere igennem strækket i løbet af et par timer. De fleste klumper sig sammen ved en lille pynt, inderst i vigen, hvor fredningsbæltet ophører. Her er dybt vand lige ind under kysten, og stedet har givet flere store fisk gennem årene. Menmen ingen fisk til nogen fiskere….mærkeligt. Jeg fisker til kl.19.00 så ved ikke om skumringen gav fisk.

22.november 2009

De første billeder fra Argentina-turen.

arg arg2 arg3 arg4

 

 

6.november 2009

Hola til Jer med fiskehjertet paa rette sted

Lige en kort argentinsk fiske-update;

Befinder mig i Rio Grande; El ciudad international de trucha. Bag mig ligger en bustur paa 1500 km, og en dag med frustration over ikke at kunne hive nok pesos ud af automaten, saa lokalguide og fisketegn kunne betales…..Tingene falder i hak. Og onsdag ploejer guidens moerkegroenne Cherooke sig igennem mudderet langs Rio Grande. Min guide hedder Acha, og er, viser det sig, en mand med 25 aars erfaring fra lokalomraadet – den mand stinker af store fisk. Og jeg forstaar, trods sprogbarriere, at Acha har landet blue marlin i Key west?!
Jeg pakker min Fenwickstang ud, og skal til at montere mit Penn Slammer for bare at opdage at hjulfoden er for stor til holderen paa fiskestangen, argh. Paa med mit mindre Shimano 2500. Acha kigger forundret paa mit gear, light – argentinerne fisker alle med pirkestaenger og 0,35 monofilline…..Og isaer min fireline tages under inspektion. Jeg fornemmer at min udmeldning om at jeg er en “spinfisher muy bien” devalueres i takt med at stroemmen i RG stiger – hybris og nemisis indenfor faa minutter?! Nuvel Acha udvaelger mit Toby 30 grams kobber, der monteres med min medbragte enkeltkrog.
Jaes, endelig – foerste kast i RG; lidt vejledning fra Acha; kast modsat, lad synke, vent til linen strammes op og start langsom indspinning. 2.kast og saa 3.kast – bang…..5 kilo soelv vender i overfladen 30 meter ude, og banker smaa 100 meter nedstroems. Et kvarter senere ligger foerste silverside, gamefisk numero uno i Arg, paa brinken. Indvendig hjupel, saadan! 30 minutter senere skiftes blinket. Acha har forelsket sig i soelvkrokken 30 grams med roed bagside, og det viser sig at blive dagens killer. Foerste kast efter montering giver endnu en silverside paa 2,0 kilo, og i loebet af den naeste time lander jeg yderlige 2 fisk paa 2,5 og 3,5 kilo, samt en lille baekoerred.
Vi skifter lokation. Stroem og vind er taget til, og blinkudkastet besvaerres. Pludselig flexer stangen, og en tung fisker banker 150 meter nedstroems. Jeg loeber over stok og sten, og ender paa et grustykke 300 meter nedstroems, hvor Acha haandlander, det sker i oevrigt med alle fisk, en 6k silverside. Smuk fisk, der dog er skaemmet af et parasitangreb ved rygfinnen. Tilbage til foerste stryg. Acha har rigget fluegrejet til, og staar i vandet Jeg gaar lidt nedstroems og tager et par kast. Bang igen, stanger flexer helt vildt; en silverside har taget helt ude i kastet og taesker derud af – jeg faar loebet igen, og ender 20 minutter senere 400 meter nedstroems, hvor Acha loefter endnu en 6k fri af vandet. Tilbage til stryget 5 kast hvorefter fisk nummer syv paa 2,5k landes. Acha er i vandet igen, og faar pludselig flex paa klingen. Silverside 6k, som han holder haardt, og presser ind paa rekordtid (under 10 min). Kort efter lander jeg endnu en silverside paa 2,5k. Vi skifter igen stryg, men stroem og vinder goer at vi en time senere staar ved samme straek. Jeg tager fire kast, Acha har set en fisk vende i stroemmen, og bang 6K fisk for enden af linen. Vild fight med spring og lange udloeb. Fisken ender 20 min senere paa brinken til fotoforevigelse. Gaar opstroems kaster 3 gange og faar fisk nummer 10 paa 2,5K.
Klokken er 17.00 – jeg har fisketid til kl.18 – jeg kigger paa Acha og siger “finito” – jeg er maet. Paa spoergsmaalet om 10 fisk er normalkvote, ryster Acha paa hovedet….jeg tror han er lidt overrasket eller forundret over dagsfangsten. Jeg blev ikke ramt af nemesis efter mit praegnante udsagn i starten af dagen, tvaertimod. Opgjort har jeg fanget 3 fisk paa 6k, 1 paa 5k, 1 paa 3,5k, 1 paa 3k, og 4 paa 2.0-2,5k, samt en lille baekoerred – alle genudsat.
Jeg har haft en fiskedag udover det saedvanlige, der indskriver sig i min bevidsthed, som en af de bedste.

Kaerligste fiskehilsner

Peter

Ps; lesson learned; enkeltkrogen krogede helt perfekt – mister en fisk, der i et gevaldigt hop kommer fri. Alle fisk bliver landet med krogen solidt forankret i siden af kaeften, og krogholdet var helt unikt. Acha skulle brug tang for at faa krogen fri! Enkeltkrogen skal proeves paa de danske havoerred.

 

Aug. 2009

Lige en kort fangsrapport; søndag svært fiskeri efter makreller ud for Hanstholm havn. Vi ender med at have 30 makreller i båden, samt et utal af hestemakreller, fanger ligeledes et par knurhaner, hvillinger og småtrosk. Mandag dagstur (fra kl.0600-17.00) til det gule rev med tourbåden Mølboen. Spændende, men svært fiskeri, grundet vind, bølger, og grumset vand. Fanger sammenlagt 12-15 torsk, største til ut på 4k, knurhaner, og makreller. Største fisk på båden bliver en torsk på 20,1 kg, som Markus fightede ind!? Tyskeren, der krogede torsken (fejlkrogede vel at mærke), troede det var et bundbid og efterfølgende sprang linien. Heldigt for tyskeren fik linen fat i Markus’ pirk, og så sprang sveden ellers frem på panden af folkeskolelæreren. Fed fight, desværrre bare forgæves. Jæs tirsdag fiskede vi igen makreller og da jeg stiger af båden er fangsten 40-50 stk og samme antal hestemakreller…..Junior aka Esel har fået sprøjtet saltvand og pirkefiskeriet ind i årene og er ikke bleg for at byde Hanstholm op til dans engang i fremtiden………….

rev1 rev2 rev3 rev4

 

Forår 2009

Forår Art Vind og vejr Sted antal bem
21/feb Torsk og sild SV, gråvejr lidt sol Flensborg Fjord tre/tyve Jan tager efterfølgende 20 havørred bag stjernen på 30 cm vand. Og 4 om søndagen. Jeg har 1,5 times fiskeri samme dag, men mærker intet.
08/mar Som ovenstående Kregme nul drivtang
15/mar Gråvejr, byger og vind i NØ Kregme nul lorte vejr. Koldt og masser af rusk. Drivtang
22/mar Forgæves tur, defekt fireline Tempelkrogen
29/mar Klart vejr, skyer og vind i NV Kregme nul lorte vejr. Koldt og masser af rusk. Drivtang
03/apr Klart vejr, høj sol og ingen vind (grøde) Tempelkrogen nul 1 mistet
05/apr Klart vejr, høj sol og vind i NV (grøde) Kregme og Tempelkrogen nul 3 følgere. 10-15 fisk i overfladen. Ser fisk blive fanget
06/apr Havørred Klart vejr, høj sol, let vind fra S (grøde) Tempelkrogen to 43 og 41 cm, samt mister to mindre fisk. Flere fisk i overfladen (1 jumper). Ser fisk blive fanget
09/apr Klart vejr, høj solog vind i V, NV. Kregme nul 1 forsigtigt nap. Hører fiskere der ligeledes har kontakt med fisk
13/apr Som ovenstående, men vind i SØ Tempelkrogen nul 1 mistet. Flere hug, nap og puf samt enkelte følgere. Flere fisk i overfladen
20/apr Havørred Klart vejr, høj sol, jævn vind i N, NV Tempelkrogen En Målsfisk, mister en og ser flere i overfladen plus hornfisk
24/25/26 apr Havørred Klart vejr, høj sol, jævn v i Ø, SØ Ærø to 48 og 41 cm, samt to hornfisk
status, forår 9 ture 5 fisk, ok

 

 

Fangstrapport 08
Forår Art Vind og vejr Sted antal bem
04/mar Ingen fisk N, Koldt, slud Stjernen 0 1 følger
05/mar Ingen fisk Som ovenstående Stjernen 0 1 mistet
06/mar Havørred S/SV, overskyet Stjernen 4 3 over mål, 1 undermåler, 2 følgere, 1 mistet
Påske fra d.20-24/3
Skærtorsdag Havørred V, lette skyer og sol Kregme 2 en nedgænger over 60 cm og en blank på 42, Richard tager to fisk på 50 cm
Langfredag Ingen fisk Overskyet; regn og sne v NØ Isefjord
Lørdag Ingen fisk Som ovenstående Kregme
Mandag Ingen fisk Som ovenstående Munkholmbroen
31/mar Havørred Lette skyer, sol vind NØ Kregme 0 Ric tager en blank over målet, og har et utal af følgere og en kæmpe skygge. Jeg har en følger!?
TFF
05/apr Ingen fisk Klart vejr, Snogebæk, Nord-kyst, Kregme 0
06/apr Havørred Sol og skiftende skydække, lidt vind Tempelkrogen 0/1 1 Janker, 2 til SB og 1 til Esel
10/apr Havørred Som ovenstående, vind i s/sv Kregme 7 Alle over mål taget på grøn trumf – mister et pat stykker og ser op til 15-20 fisk i det klare vand – og har et giga-svin af en følger 5K+
Minder om Ricos dag?!
14/apr Havørred Klart vejr, skiftende skydække, vind fra NV Kregme 1 En på målet. Mister 2 undermålere/ målsfisk. Rico taber en stor fisk …”Den var stor!” og mister flere gode fisk/har et utal af følgere
15/apr Havørred Som ovenstående Kregme 2 En enkelt 45 cm og en undermåler
25/apr Hornhecht Klart vejr, brise fra S, SV Kregme 0 1 Hornfisk, kontakt med flere. Har en enkelt følger/havørred
Foråret ender med 16 havørred – hvoraf to (?!) er undermålere
Sommmer
Juli, TFF Havørred Omskifteligt vejr med vind fra V Skjern v Fandens Enge 1 Konditionsstærk havørred på 52 cm og 1.9 kg
Efterår
05/okt Havørred Omskifteligt vejr med vind og regn fra SV/V Kregme 1 Konditionsstærk havørred på 55 cm og 2.0 kg, har desuden en følger
18 Havørred og 1 hornfisk i 2008
Bottom line Kregme skal fiskes intenst i slut marts og start april. Forudsætningen er at vinden er i det rigtig hjørne, i så fald er skydækket underordnet
Fangstrapport 07
Havørredsæsonen kickstarter i januar (jeg er hjemme på skriveferie fra uni i Gråsten) og ansporet af Markus forsøger jeg mig bag stjernen. På mindre end 8 ture (6-8) fanger jeg 20 stk havørred – de fleste slanke og mørke. Får
en overspringer på ca 2,2 kg som den største og flotteste. Som jeg husker det besøger jeg stjernen enkelte gange mere det forår i marts og april måned, og ender med at have fanget små 30-35 havørred i løbet af foråret
Efteråret går med specialeskrivning hvorfor jeg ikke kommer afsted (kan ikke huske om jeg når til Kregme med toget – tror det ikke). Foråret i 2007 er det bedste i min tid på kysten.
Fangstrapport Efterår 03 – Efterår 06
Efterår 03; Fisker enkelte gange i efterårsferien på Nordkysten – TFF grundlægges i september
Forår04 Fisker på Nordkysten og opdager Kregme – fanger flere fine fisk på strækket
Efterår 04 Får jeg overhovedet ikke fisket
Forår 05 Fisker kun lige med TFF i Århus
Efterår 05 Får jeg overhovedet ikke fisket
Forår 06 Fisker jeg meget lidt – er tilbage med TFF ved Kregme og Nordkysten for første gang i et par år
Efterår 06 Får ikke fisket (arbejder i Tivoli) – kun med TFF