Storå maj 2017

TFF-tur til Storå maj 2017

Se billeder fra turen her.

Referat:

TFF-komsammen den 12.-14. maj 2017

Lad mig starte med at fortælle, at denne komsammen er én, der sent vil blive glemt – så er det sagt. Men for at forstå det hele må jeg begynde et par måneder tidligere. Tilbage i februar sendte formand Esel invitationen ud til medlemmerne. En invitation til laksefiskeri i Storå, og en invitation med en klart profeti:

1 sølvtorpedo på land over 5+, samt kontakt med yderligere 2 laks (evt. kan 1 gedde godtages)

Det startede som altid med en regn af mails og sms´er, der emmede af laksefeber, og som altid af superoptimisme. Disse beskeder fik et ekstra krydderi, da overnatningen blev booket – ikke som sædvanlig hos gårdmutter, men derimod hos Sonja og hendes bed and breakfast. Med et smil på læben blev der flere gange skrevet beskeder om vores kommende overnatning hos Sonja.

Laksefiskeriet i det vestjyske nåede i den første uge efter premieren nye højder, og der blev nærmest skovlet laks ind, også i Storå. Da april blev til maj og vores TFF-træf begyndte at nærme sig, nærmede stoppet for hjemtagelse af store laks sig også. Håbet så i begyndelsen af maj ud til at være røget, for vi var ret sikre på, at vi ikke ville få mulighed for at fiske efter en kvotelaks. Flere gange dagligt blev fangststatistikken tjekket – først lettere nedtrygt, men da lakseguden strakte sin hånd ud til TFF og sendte en koldfront ind over Danmark, og fangsterne derved blev færre, steg humøret for pludselig var der en chance for, at fiske mens kvoten var åben.

Da vi nåede ugen op til vores tur, kunne vi nærmest ikke være i os selv. Laksefeberen havde nu ramt alle. Tanken havde været, at vi skulle mødes fredag formiddag og påbegynde fiskeriet der. KB og den til formålet (atter) indkøbte guide Mogens havde meldt ud, at de ville fiske om torsdagen. Resten af banden ville så troppe op fredag formiddag. Dette blev dog ændret, da SB smed et trumfkort og fortalte, at han havde booket en knaldhytte i form af et shelter langt langt ude i en vestjysk skov. Derude hvor man kan sige ”Hvad der sker her, bliver her”… Det blev derfor til, at SB og Esel ville mødes der torsdag aften, smide et par pølser på grillen og så ’gå i et med naturen’…

KB og Mogens, der stadig ikke har forstået, at laksene ikke nødvendigvis står op før en vis mand får sko på, havde sat vækkeuret til torsdag nat kl. 02.00 og drønede en time senere med blanke øjne mod det vestjyske. Begge med laksefeber, men én med et andet behov, der ikke umiddelbart kunne dækkes – Mogens havde glemt slikket og chokoladekiksene hjemme på køkkenbordet!!

Nuvel mens de drønede gennem det mørke Jylland lå en anden TFF´er og lavede de vildeste kastebevægelser i en seng i Hadsten. Hvilken tilstand han, Janker, var i da han vågnede vides ikke, men han må have været badet i sved og er febrilsk sprunget ud af sengen for at finde sin mobil. ”KB, kan du afhente mig i Struer ved 18-tiden. Så vil jeg kunne nå aftenfiskeriet”.

KB og Mogens nåede åen lidt over 5 og maskinfiskede derfra indtil klokken 17 uden held. Manglen på slik eller snacks havde i Mogens´ sind nået samme højde som manglen på laks, så om nedtrygheden skyldtes det ene eller andet, da de to rundede Sonjas hus for at hente nøglen, vides ikke. Men faktum var, at Sonja ved nøgleudleveringen insisterede på, at de ved sidste overnatning (de overnattede her ved premierefiskeriet) havde glemt en pakke med en nøddeblanding. Høflig som KB nu er, tog han i mod ’gaven’ og løb hurtigt ud til bilen igen. Janker skulle jo afhentes. Da han fremviste den tyske nøddepose til Mogens, blev han mødt med et smil, som selv et smil i en colgate-reklame ikke kunne hamle op med – og var der også et par glædestårer?? Posen blev flået op og en ordentlig håndfuld blev kastet i løgneren. KB fyldte også munden, men da nødderne og rosinerne var røget ned, var der kun dunsten fra disse tilbage….. og den var ikke god. Tværtimod, en underlig smag af gammel, meget gammelt ’et eller andet’, spredte sig ud over alle smagsløg. Posen blev vendt for at finde en udløbsdato. Mens denne blev søgt var Mogens i gang med at hælde den næste store håndfuld indenbords. ”Stop, de er fanme mere end to år for gamle….føj”. Det blik som Mogens i dét sekund fik, vil KB aldrig glemme. Han greb ud efter den allerede tomme colaflaske og prøvede at klemme et par dråber ud for at skylle munden. Imens var KB ved at lave en ’smukkere end smuk’, for han åbnede døren på den kørende bil og spyttede resten af nødderne ud på vejen, mens en storgrinende Sonja kom frem på hans nethinde. To fiskere var blevet taget ved næsen af en ældre (men i øvrigt meget sød!) dame.

Om Mogens skyllede munden i åen vides ikke, men faktum var, at han blev sat af, hvorefter KB – for en gang skyld uden en tanke på laks, men kun dårlige nødder – kørte mod Struer for at samle en lakseliderlig Janker op. Gensynsglæden var stor, men det tog alligevel ikke mange øjeblikke, før bilen atter var på vej mod Holstebro. Da de to TFF´ere ankom til Lunden for at samle Mogens op, var Janker ved at have grinet færdig efter historien om de dårlige nødder. Det blev besluttet af McD skulle stå for renselsesprocessen, så et par burgere og en halv liter cola blev hældt ned, for at tage noget af den dårlige ånde.

En halv time senere kørte bilen ind ved Bur kirke, hvor Janker blev smidt af. Mogens og KB kørte dernæst til Idom å-strækket, for at gennemfiske det. Alt imens dette stod på havde SB tømt en grænsekiosk for pølser, øl og vingummibamser og var drønet mod Ølgryde shelterplads. Her sad han med en kold bajer i den ene hånd og den anden dybt begravet i en chipspose og ventede på Esel, der var ved at krydse det ganske land.

Om det var de dårlige nødder, vides ikke, men Mogens blev i hvert fald ramt af migræne. Det forhindrede dog ikke de to andre i at få ham smidt i bilen og efter nogle timers fiskeri uden kontakt til laks at drøne ud til shelteret, hvor SB inviterede til kort hygge med en grillpølse. Da firekløveret + guide var samlet blev der lagt en plan for den næste dags fiskeri – for det var jo først der, det hele rigtig gik i gang. Derefter kørte Janker, KB og Mogens til Sonja, mens Esel og SB blev tilbage og lavede en brokeback i den røgfyldte og i øvrigt meget hyggelige skovhytte.

Lidt over 8 næste morgen mødtes de fem ved bænken, der ensomt stod ved Gryde å-strækket, og fik indtaget lidt morgenmad. SB og Esel havde allerede halvanden times fiskeri i kroppen dog uden kontakt til laks. Da maden og kaffen var fortæret spredte de fem sig på hele strækket og jagten på en TFF-laks var blevet sat ind. KB begyndte, hvor han fangede en laks på sidste års TFF-tur og fiskede ned mod Gryde å. Da han nåede derned, var han blevet overhalet af to fiskere, der skulle ind på medlemsstykket. De stod og riggede deres stænger til, da KBs spinner, der var blevet sendt et godt stykke nedstrøms Gryde å´s udløb, pludselige stoppede. Dernæst gik alt hurtigt. En laks var kroget og den røg med det samme op i vandoverfladen og ruskede voldsomt frem og tilbage, for at få løsnet spinneren fra dens kæbe. Det hele foregik på forholdsvis lang line – med to måbende fiskere stående lige ud for hvor det hele skete – og KB havde ingen kontrol over laksen, der kort efter gik dybt – og spyttede spinneren. Moch! Det var en fisk i størrelsen 90-100 cm…

KB fiskede videre og sneg sig derefter ned på medlemsstykket. Imens mængede formanden sig med et par andre fiskere, SB søgte som vanligt et gedde-hot spot og Janker stod ved hængebroen og luftede de hjemmebundne fluer. En time senere havde KB fisket medlemsstykket igennem og stod atter ved Gryde å – denne gang dog nedstrøms å-udløbet. Han tog et langt kast opstrøms, langs egen bred og spinnede hurtigt ind. Ved en lille pynt blev KBs spinner igen overfaldet og han havde atter kroget en laks. Denne laks var mere beslutsom og tog et voldsomt udløb opstrøms, helt inde ved egen bred. Da KB var bange for, at den ville hænge fast i bevoksningen, der hang ud over åen, tog han en beslutning om at følge efter den. Så han galoperede over den lille bro og følte kort efter, at han havde fået kontrol over laksen. Den tog flere småudløb, men nærmede sig bredden, hvor KB stod. Den kom også helt ind, hvor han kunne se, at det var en fisk på ca 85 cm. Han nåede lige at tænke tanken, ”hvor kan den landes”, da spinneren ud af det blå, som et projektil hamrede op af vandet og laksen svømmede hurtigt tilbage til friheden. Dobbelt Moch! Men hvilken start. KB havde haft kontakt til to laks inden for den første time. Det lugtede af, at det kunne blive en stor TFF-dag – og kvoten var stadig åben.

To timer senere var der ikke sket mere og formanden indkaldte til frokost inklusiv en skarpretter. Der var nu tikket en melding ind på samtlige interessante hjemmesider – kvoten for hjemtagelse af store laks var nu lukket… Moch! Humøret var dog stadig højt og med to kontakter kunne vi næsten ikke forlange mere. Efter en røvfuld frikadeller, lidt kartoffelsalat og nogle sild i karry var depoterne fyldt op og drengene fiskede videre.

Hen ad eftermiddagen blev det besluttet, at Idom-strækket skulle prøves. Vi havde ikke mærket mere, så nyt stræk kunne give nye glæder. Mugge hang fast på medlemsstykket ved Gryde Å og besluttede at blive. Det var derfor kun firkløveret, der indtog det skønne stræk nær Idom Å. Igen fordelte vi os. KB og Esel listede ned til pumpehuset. KB gjorde klar til første kast, da en kvinde fløj ud af den holdende autocamper, der bragte minderne tilbage til en dag i det sønderjyske, hvor et gyngende folkevognsrugbrød og en fortumlet hund fik smilet frem på TFF-læberne. ”Kvoten er lukket”. ”We know”. Hvad vi ikke vidste var, at hun havde været vidne til, at to laks var blevet fanget her ved pumpehuset et par timer tidligere, inden for 20 min. Den ene var et monster på 15 kg!

Det var ikke billedet af et monster, der lidt senere tikkede ind på TFF-mobilerne, men derimod SBs fangst i form af en aborre. En time senere bippede det igen og denne gang var der fuld gevinst. SB havde gjort det igen – han havde fanget en lille gedde!! Mens tårerne blev tørret af kinderne hos de andre TFF´ere kunne de langsomt begynde at konstatere, at den legendariske TFF-sætning ”Og det skete på andendagen” nok også skulle smides igen. Der blev fisket og fisket, men der skete bare intet. Jankers skridttæller afslørede, at TFFs eneste fluefisker havde tilbagelagt 16,7 km i sin søgen efter laks, så vi var da kommet over en del vand. Til sidst blev der stemplet ud – formanden og Janker hamrede hjem til Sonja for at klargøre aftensmaden, mens SB og KB kort efter satte kurs mod byen, og strækket ved Vegen å – der havde Mugge valgt at slutte dagens fiskeri. Han havde heller ikke mærket noget, bortset fra en lettere rumlen i maven efter gårsdagens Nuss-blanding. SB skulle selvfølgelig lige prøve laksefiskeri i kondisko, men heller ikke det bragte held.

Det syn, der ventede os, da vi kom til casa Sonja, var en wokgryde fyldt til renden med den mest kødfyldte kødsovs, der nogensinde er set på disse vestjyske kanter. De sultne TFF-blikke for ikke at tale om Mugges kunne ikke vente – og duften havde spredt sig helt ind i Sonjas stue, hvor alt hvad der kunne ’løbe i vand’ løb i vand. Det blev som sædvanligt, når Esel har formandsstaven, et festmåltid af de helt store – det smagte fantastisk og der manglede absolut intet. Formanden vidste, at han skulle finde det helt store skyts frem, så morgendagen kunne udmunde i TFF-succes.

Da vi var færdige med maden kiggede Sonja pludselig ind. Som den gode vært hun er, ville hun selvfølgelig lige tjekke, at alt var, som det skulle være. Og så havde hun vist spottet, at der var mere af Esels gourmet-gryde tilbage. Håbet stod malet i hendes ansigt og da formanden sagde, at hun måtte få resten, tøvede hun ikke, og et stort vestjysk smil kom frem på hendes læber. Først var hun kommet af med nogle gamle nødder og nu var hun blevet beriget med Esels kød…!

Aftenen fortsatte med den obligatoriske Generalforsamling, hvor formanden efter en lille røffel (”I får fisket for lidt venner”) annoncerede, at strækket ved Idom Å blev denne turs hot spot, og at det var der, vi skulle starte andendagens fiskeri. Mens Generalforsamlingen var i gang, sørgede Mugge for, at matador mix-bøtten hele tiden blev holdt varm, og selvfølgelig blev bunden nået i løbet af aftenen – alt ved det gamle.

Tidlig næste morgen tøffede vi ind på den tomme parkeringsplads ved Idom Å-strækket. Kvotestoppet havde åbenbart fået folk til at blive hjemme under dynerne, så vi havde det hele for os selv. Vi indtog roligt morgenmaden og sluttede af med et gajolshot, der fik KBs mave til at skrige, ”Ikke igen. Først de dårlige nødder og nu dette”. Det blev derfor med en rumlende mave, at KB begyndte fiskeriet.

Taktikken var klar. Vi spredte os igen for at komme over så meget vand som muligt. Esel, Janker og KB bevægede sig et godt stykke nedstrøms pumpestationen, mens SB og Mogens listede opstrøms. Efter et par timers fiskeri bar denne strategi frugt. SB fik overlistet en pæn laks på ca 85 cm. Den lavede dog det samme plasken i vandoverfladen som KBs dagen før, og få sekunder efter lykkedes det også denne laks at komme af med spinneren. Moch. Nu havde vi haft tre kontakter til laks, hvilket må siges at være mere end godkendt, men der var stadig ikke kommet nogen på land.

Der blev maskinfisket videre. Janker fik løftet en laks, der lige skulle til at nuppe fluen, men i bare iver fik han løftet fluen en brøkdel af et sekund for tidligt, og laksen slap, desværre, med skrækken. Over frokosten blev mulige fiskemuligheder diskuteret. KB havde længe snakket om strækket ved Rensningsanlægget, men bare ordet Rensningsanlæg, fik resten af flokken til at krumme næsen. ”Så tager jeg fanme selv derind”, insisterede KB, som om han vidste et eller andet. SB forbarmede sig og lovede at tage med. Esel røg til Bur for at overgå Jankers 16,7 km fra dagen før og fiske opstrøms hele vejen til Idom Å. Det var sgu en formand, der gik forrest og gjorde alt for, at der blev fanget fisk på hot spot.

Janker og Mogens blev efterladt ved bænken på parkeringspladsen og havde store problemer med at finde ud af, hvor de skulle fiske. De endte også med at køre til Holstebro – først ind til strækket ved Kvickly og senere til Lunden.

Da SB og KB havde rigget grejet til, fulgte de stien ned til åen. Mogens havde snakket om, at strækket ved Rensningsanlægget var et kedeligt kanalstykke – han havde mere end ret. Det syn, der sprang de to gæve gutter i møde, var det mest kanalagtige stykke vand, man overhovedet kan forestille sig. En familiefar stod med sin børn og fiskede med døde skaller og aborre efter gedder i noget vand, der stort set ikke bevægede sig. Det stank langt væk af ingen laks og mange gedder. Det burde måske have fået julelys i øjnene hos TFFs gedde-master, men ansigtet udstrålede mere fortvivlelse – ”er der laks her”? KB fortalte, at der var blevet fanget en del laks her i de første par uger, specielt ud for rensningsanlægget, og det tændte et lille lys i SB. Han joggede derfor op mod det. KB havde lige siden en gang i januar, hvor han første gang havde kigget hele åen igennem på HOF´s hjemmeside, forelsket sig i et stort sving længere nedstrøms ved ’Vængerne’. Det skulle nu prøves. Det lå dog 500 m længere nedstrøms, så det blev til en skøn spadseretur langs den kedelige kanal. Ved svinget mødte han to gutter med et par hobbystænger fra BILKA, smøger i kæften og en dåsebajer stående bag sig. De havde set en laks, hvilket gav lidt blod på tanden, for ved første øjekast lignende det virkelig kun noget geddevand. KB startede ved udløbet af svinget og fiskede rundt. Efter fem minutter var han nået til toppen af svinget. Her kastede han langt opstrøms for at kunne spinne ind omkring den nærmeste pynt. Da spinneren passerede pynten blev al pessimisme, al manglende tro på at der kunne være laks her, fejet væk, da et voldsomt sug gik op gennem stangen. Han skulle lige til at tænke ”gedde”, men den tanke nåede aldrig at blive til noget, for et fuldstændig vildt udløb opstrøms, overbeviste den lange TFF´er om, at det var en laks, han havde på krogen. En vild fight hvor laksen tog mange udløb udspillede sig nu. KB var helt alene og havde kun fokus på én ting, ’Den laks skulle bare op’. Efter et par minutter kom den til syne i vandoverfladen og her kunne han se, at laksen nærmest havde slugt spinneren. Det gav lidt ro, hvis det da kan lade sig gøre, når man fighter en laks. Efter yderligere et par minutter – KB havde efter lang tids søgen fundet et sted, hvor han kunne hoppe ned til vandet – kunne han første gang laksen nærmede sig bredden, slynge sin lange arm ud, og få fat i haleroden på fisken. Fighten var ovre. KB havde fanget en TFF-laks! En hunlaks, der var i en særdeles god stand, og som var 95 cm.

Mens KB prøvede at få spinneren ud af laksens mund, råbte han ”knægte, knægte” så højt, så hele det bagvedliggende villakvarter må have troet, at et eller andet var helt galt. Men de eneste der ikke hørte KBs råb må have været de to knægte, der muligvis var søbet hen i bajere og smøgere, eller havde søgt skjul i et krat for at lave en brokeback´er. En flink mand, der skulle vise sig at være en af Torbens venner og en Storåmand med stort S, hørte dog råbet og kom ned til vandet. ”Skal jeg tage et billede”? ”ja, tak. For ellers tror gutterne sgu ikke på mig”. Efter en kort fotoshooting blev laksen sat i vandet igen og et minut senere svømmede den atter friske laks med et voldsomt plask ud af KBs hænder. Vildt, intet mindre end vildt. KB havde alle dage snakket om dette stræk som ’hot’, og der skulle ikke gå mere end fem minutter, før han fik ret i sin profeti. TFFs ære var reddet.

Det blev til en længere snak med den sympatiske laksemand, hvorefter KB overvejede, hvordan gutterne skulle orienteres – en fælles-sms med et billede var den eneste rigtige løsning. Derefter blev han kimet og sms´et ned.

Mens KB stod med en laks var det selvfølgelig en gedde, der tog SBs spinner. I et kort moment var troen på, at det var en laks til stede – men det endte med, at det var en ’grøn laks’ på 3-4 kg som SB havde overlistet. Jo, man er ikke Mr Hecht for ingenting.

Alt imens dette udspillede sig på Storås kedeligste stræk befandt Esel sig stadig et sted imellem Bur og Idom og Janker og Mugge var ved Lunden. Her fik Mugge et hårdt hug, men laksen havde ikke taget fluen ordentligt. De to fluefiskere så samtidig en bekendt, som så ud til at holde øje med os, nemlig svampeBob. I torsdags så Mogens og KB ved Gryde Å-strækket en laks på ca en meter, der var fuldstændig sat til omkring hovedet med svamp. Den virkede lettere apatisk og havde stort set mistet synet. Da Mogens prøvede at redde den fra dens pinsler ved at prøve at kroge den, svømmede den dog væk. Senere samme aften så Janker selv samme SvampeBob, men nu ved Bur. Og mens de to nu stod, to dage senere, langt oppe i systemet ved Lunden, var den der igen. Imponerende!

Et par timer senere sad alle på parkeringspladsen ved Idom Å og gnaskede på et par store familie-pizzaer, i Esels og SBs bil imens himmel og hav stod i et. Det væltede ned i lårfede stråler og det anmeldte tordenvejr lå lige over Idom. Forinden havde en af de sjoveste timer i TFF-regi udspillet sig, og jokeren – vores guide Mugge – havde hovedrollen. Efter et kort træf ved Idom var SB og KB kørt tilbage til Holstebro efter pizzaerne. Esel var på dette tidspunkt stadig et sted in the middle of nowhere, mens Janker og Mugge tog en runde mere ved Idom Å´s mange hot spot.

I det vildeste regnvejr hoppede KB ud af SBs bil og ind i pizzariaet, da en sms fra Esel tikkede ind. ”Mugge har fisk”. Esel var kommet tilbage til parkeringspladsen, mindst et par centimeter kortere efter den lange gåtur, og hørte pludselig et brøl, der fik tordenskyerne til at stoppe deres færd ind over området, for noget stort måtte være ved at ske. Målt ud fra råbet, som Esel hurtigt kunne regne ud måtte stamme fra en mere end desperat Mogens der endelig havde fået en fisk på krogen, måtte det være den største laks, som Storå kunne fremskaffe, der havde nuppet Mugges flue. Han stod ganske rigtig med spændt stang. Efter et voldsomt tilslag, så fluestangen stod lige så bøjet, som SB sikkert havde gjort det natten for inden, flygtede fisken på dybt vand ind i sivene – det kunne kun være en af de helt store. Øjeblikke efter ringede Jankers telefon. Han havde hele tiden stået på nærmeste hold og havde fået det hele med. Det var KB, der fra det lille pizzeria simpelthen måtte vide, hvad der var ved at ske, så han ringede til Janker. Da der blev oprettet forbindelse væltede de tårer som samtidig trillede ned af Jankers kinder ud gennem KBs mobil i en strøm, så selv det voldsomme skybrud, der lå over pizzeriaet ikke kunne være med. Det var umuligt for Janker at frembringe et ord for han grinede så højlydt og uhæmmet, at KB en kort overgang var bange for, at han ikke kunne få vejret. Sekunder føltes som timer i det lille italienske madhus, for hvad var der sket. Da KB endelig fik et par ord ud af Janker, var det: ”Mugge fangede en fisk, og det var ikke en aborre…det var ikke en gedde… og det var ikke en ørred”. Hva faen kunne det så være, tænkte KB. For en laks var det vel ikke med det grineflip in mente. Janker forsvandt atter i det vildeste grin…. ”Mogens har fanget en havlampret”… KB, der selv var begyndt at smågrine pga Jankers grin, prøvede at opføre sig anstændigt, men da ordet havlampret nåede det lille pizzeria, brød KB ud i så høj en latter, at alle gæster og ansatte vendte sig rundt og undrende kiggede på en mand (iført fisketøj og i øvrigt i bare tæer, fordi hans sokker lugtede for meget!!!), der brød fuldstændig sammen af grin. KB (og sikkert også SB) ville have givet deres højre arm for i dette moment at være ved Idom Å. Mogens havde fejlkroget en havlampret af en sådan størrelse, at hvis der havde været en rekordliste for denne art, så havde han nu været helt i top. I stedet for en sådan hæder, fik han i stedet udødelig gjort sig i TFF´s annaler, for aldrig har vi grint så meget. Det kunne simpelthen ikke være mere ironisk.

Nogle timer senere sad vi i Sonjas lille hyggelige stue. Det var blevet til et par timers fiskeri mere, men uden held. Samlet set havde det igen været en succesfuld TFF-tur og formandens forudsigelser viste sig at holde stik. Vi fik en laks, mistede tre, fik de obligatoriske gedder til SB, havde to lige-ved-og-næsten-laks (Janker ’løftede’ én og Esel havde en bølge efter sin spinner et sted mellem Bur og Idom) og fik som prikken over i´et havlampret-oplevelsen. Når TFF mødes er det ensbetydende med laks – statistikken holdt altså endnu en gang.

Vi sluttede aftenen af med et par øl og rundede træffet af. Det blev altså KB, der fik æren af at indgravere i den nyindkøbte lommelærke. Det vil han se frem til, mens han vil prøve, at finde tid til at se den film, der fremover skal følge de kommende formænd – Brokeback Mountain.

Det blev altså ikke til nogen kvotelaks til TFF, men så fik vi så meget andet. Det blev et uforglemmeligt træf!!