okt. 2006

Referat fra TFF-sammenkomst d. okt. 2006

Formanden bød velkommen, og valgte sig selv til dirigent. Rollen, som referent tilfaldt Esel.

Formanden aflagde beretning for det forgangne halve år, og konstaterede udeblevne fangstrapporter fra samtlige medlemmer. Den manglende fiskeaktivitet blev for alle medlemmer undskyldt med manglende tid, desværre.

Formanden nævnte endvidere sidste sammenkomst, og udtrykte ærgrelse over manglende fangst i Esels hotspot i Roskilde fjord. Formanden påpegede samtidig, at de ugunstige forhold med både grødis, kuling, og ikke mindst fugleinfluenza, havde været de primære årsager til den manglende fangst af blankfisk. Dette til trods, så var sidste tur en succes, og det havde været godt endnu en gang at se hinanden.

Dernæst blev morgendagens program fastsat, og efter megen polymik om den ene eller anden plads blev medlemmerne enige om, at formanden egenrådigt bestemmer fiskepladsen (dette punkt skal optages i vedtægterne under punktet formand), hvorfor valget faldt på SBs hotspot i Nybøl Nor.

Regnskabet blev fremlagt; Indestående på TFF-konto er 1600 kr. Forventet indkomst, udover kontingent, er pt. opgjort til nul.  Af bøder er tildelt bøder til SB (manglende indbetaling og indkøb af Fernet) og Jancker (manglende indbetaling) beløbende sig på henholdsvis 150 kr. og 200 kr.

Af udgifter er tilløbet; 322,50 kr. til oprettelse af hjemmeside, der i fremtiden vil koste 168 kr. om året. KB har lagt ud, og kasseren sørger for godtgørelse. Dermed vil indestående på TFF-konto pr 6/10 2006 beløbe sig til 1627,50 kr.

Næste formandsperiode diskuteres, og KB tilfalder rollen som næste formand jf. roteringsprincippet. Samtidig vedtages, at afgøende formand bliver referent ved næste sammenkomst (dvs. SB næste gang), og de resterende medlemmer vil være suppleanter.

Indkomne forslag; KB fremlagde et forslag vedrørende straf af formanden såfremt fangst af fisk udebliver på det pågældende hotspot. Punktet blev ikke færdigdiskuteret og vendes ved næste sammenkomst.

Under punkt eventuelt blev følgende diskuteret og vedtaget;

Rollen som webmaster/administrator tildeles KB.

Mht. tøj og logo er det vedtaget, at SB indkøber polo-trøjer, og forestår print af logo mm. Som logo er valgt Gråsten kommunes våbenskjold. Dette vil i fremtiden bryde venstre bryst på trøjen, og nedenunder vil Team Frische Fische forkortet TFF være printet. Desuden vedtages, at Team Frische Fische skal bryde bagsiden/ryggen, samt at Dannebro skal påsyes højre ærmesnip.

SB fremlægger forslag til en streamer til bilen, dette punkt vil genoptages til diskussion, når foreningen tæller flere medlemmer.

Vedrørende indkøb af Fernet Branca, så vedtages at formand ligger ud for indkøb af en 0,75 l flaske. Såfremt Ferneten ikke forefindes ved sammenkomsten, så tildeles formanden en bøde på 50 kr.

Vedrørende formandsskift er det vedtaget, at formandskabet overdrages den sidste fiskedag, hvor vandrepokalen (lommelærken) skifter hænder. (indskudt bemærkning; Det betyder samtidig at tiltrådte formand forstår indgravering af sidste sammenkomst størst fangede fisk!?).

Vedrørende indgravering af data for størst fanget fisk efter TFF sammenkomster, så indgraveres flg. Fangstdata; Navn af fanger, fiskens art og størrelse (?), samt dato.

Vedrørende fangstpræmie; Så ligger formanden ud for en præmie til en værdi af max. 100 kr. Præmien tildeles fangeren af størst fangne fisk. Ved udebleven fangst tilfalder præmien alle, såfremt den kan konsumeres. Er præmien af mere udsøgt art, så tilfalder præmien den, der ved sammenkomsten står for den mest kuriøse begivenhed eller udtalelse. Denne præmiering vedtages samstemmigt af medlemmerne.

Vedrørende tilføjelser til vedtægter, så skal følgende optages; Regler for fangst og håndtering af fisk (er det ikke allerede i vedtægterne!?). Regler for dresscode; Det vedtages at tøj med TFF-logo kun må bæres ved officielle lejligheder.

Vedrørende IT, så er følgende rettelser tilløbet hjemmesiden; Logo skal på hjemmesiden. Under punktet Om Team Frische Fische skal oprettes et link til vedtægter. Under billedserien Om Gråsten bæk skal tilføjes et par sætninger, der indeholder en orientering om at TFF tager afstand fra alle former for tyveri-fiskere, og at det skal påpeges at alle fisk i denne billedserie er nænsomt behandlet og genudsat. Hvert medlem skal have skrevet en personbeskrivelse, som tilføjes under punktet medlemmer. Skriveopgaverne er fordelt, som følger; KB skriver om Esel og vice versa, og Jancker skriver om SB og vice versa. Desuden skal de enkelte billedserier have en skriftlig indleder, og det vedtages følgende fordeling; Jesper skriver om København, SB om Århus, KB om Gråsten geddefestival, og Esel skriver om Fyn og Gråsten.

Som sidste punkt blev Fernet Branca situationen vendt, og KB påtager sig at kontakte Fernet Branca om et årligt sponsorat af to flasker spiritus, samt 1000 kr. til foreningen mod at Fernet får logo på trøjer og hjemmeside.