Skjern Å – 2.-4.okt 2015
Årets anden Generalforsamling var egentlig sat til at finde sted i formandens baghave (læs: Lilleåen), men da vejrguderne havde valgt at lukke helt for sluserne, så Lilleåen i de første oktoberdage virkelig levede op til sit navn… og formanden samtidig fandt ud af, at sluserne ved Hvide Sande derimod var åbnet på vid gab, så selv de mest bredskuldrede laks kunne komme frem til Skjern Å´s snoede stræk, faldt valget på, at TFF atter skulle på laksefiskeri i Skjern Å.
Janker kontaktede campingmutter og med sin sædvanlige charme (rimming??) fik han erhvervet sig hytte 1 i Sønder Felding. Alle TFF´ere havde meldt deres ankomst til fredag aften. Vores nye papa, alias Esel, lod bleer være bleer, fik et blik fra lille Hector som tydeligt sagde ”farmand, fang nu den laks”! og smuttede af sted – først mod Odense hvor KB klappede ungerne, hvis blikke sagde ”du fanger nok igen ikke noget far”! og siden mod de jyske landeveje, hvor træerne stadig blafrede voldsomt som tydeligt tegn på at den sidste TFF´er, SB, var tonset forbi med stift blik og sine tre ungers desperate ord printet ind på nethinden.. ”far, vi kan altså ikke spise flere geddefrikadeller”..!
Kort før solnedgang var alle samlet. Janker havde taget imod med åbne arme og skinke i lange baner. Noget overraskende havde der de sidste par måneder mellem alle fisketurene også været tid til at styre køkkenhaven, så formanden kunne bl.a. diske op med en fantastisk salat direkte fra egen have. Optimismen var stor og da Janker proklamerede, at han regnede med mindst to laks på land og yderligere kontakt til mindst tre fisk i denne weekend, steg forventningerne markant. Da SB fremviste de nye caps med logo var det prikken og i´et – det kunne kun blive en god weekend.
Formanden var velforberedt og havde flere tricks i ærmet – alt lige fra skyr, meget blødkogte æg til hyttetemperaturer der fik en finsk sauna til at blegne. Hvad de andre campister må have tænkt, da der lørdag morgen væltede fire svedige gutter ud fra hytten med de duggede ruder, kan vi kun gisne om (Brokeback Mountain?), men sandheden er, at alle TFF´ere følte sig mere end klar, da de lørdag morgen riggede deres grej til. Superoptimisten KB havde endnu en gang fluestangen med, og selvfølgelig skulle den prøves. For ikke at rage uklar med en landmand indstillede han dog dette fiskeri efter ca. en halv times fiskeri. Da havde han flået en hel majsmark fra hinanden med sine utilregnelige og ikke helt ufarlige bagkast. Mens spinnestangen blev fundet frem, var Esel og Janker kommet godt i gang med fiskeriet. SB var faret vild i et stort krat og fik noget usædvanligt ikke afviklet weekendens første kast.
Strækket blev fisket et par timer, dog uden nogen kontakt til fisk. Efter en god frokost, en slurk af lommelærken og en mindre køretur, skulle strækket, hvor Dinesen i 1954 hev sin 26,5 kg tunge laks op, prøves. Heller ikke her viste laksen sig. Faktisk virkede det som om, at alle laks af respekt for den gamle kæmpe fra 54 havde valgt ikke at opholde sig her. Det forhindrede dog ikke en lille gedde i at liste ind på strækket. Hvad den ikke var klar over, var at Mr. Pike denne lørdag var at finde ved Skjern å – og derfor var der ingen vej tilbage. Af grunde som den lille gedde ikke kender, åbnede dens mund sig, da SB´s kæmpe spinner drev forbi, og den ulige kamp var hurtigt overstået. SB fik altså sin gedde igen igen igen, han fik taget det obligatoriske billede hvorefter den fyr fik sin frihed tilbage. Mr 100% indenfor geddefiskeriet havde atter slået til.
Formand Janker listede rundt og tog alle indtryk til sig. Han havde endnu ikke meldt turens hotspot ud, men med ét proklamerede han, at vi skulle mod Gjaldbæk Bro. Janker og Esel fiskede fra broen, mens SB og KB forinden var sat af ved svinefarmen (!!) for at fiske opstrøms. De kom forbi ’Nudisten’ og da KB rundede et sving og så en fluefisker fiske ham i møde, valgte han, da afstanden mellem de to var 150 meter, at hive mörra sildaen op for at kunne lade fluefiskeren gennemfiske stykket i sin nedstrømsbevægelse. KB ville liste forbi ham for at fortsætte fiskeriet længere opstrøms, men makkeren stoppede fiskeriet – ”Jeg har lagt mærke til, at du og din kammerat bevæger jer opstrøms, mens I fisker. Det må I ikke”, sagde han med sin tørre jyske accent der var krydret med en vis arrogance og bedrevidenhed. KB fornemmede hurtigt, at han her havde med en kontrollant at gøre og prøvede at snakke ham ’til ro’. ”OK, det var jeg ikke klar over. Jeg stoppede jo netop for ikke at forstyrre dit fiskeri. Jeg kender udmærket kutymen ved et laksevandløb”. ”Det er en regel. Man plejer at læse reglerne inden man begynder fiskeriet et nyt sted”, sagde han meget bestemt. ”Jeg har også skimmet dem, og jeg synes ikke at jeg kunne læse noget om det”, fik KB fremstammet. Han prøvede at redde den ved at sige, ”Vi fisker mest ved Storåen og der må vi jo godt fiske opstrøms”. ”NEJ, det må I ikke, og der er jeg i øvrigt også kontrollant”. ”Nå ok, men hvis man går og fisker på en fin sommerdag og der ikke er andre ved åen, så kan man jo bare fiske i begge retninger” – KB prøvede lige som at vinde lidt terræn tilbage. Klovnen følte sig jo så meget oven på, og KB ville sgu ikke bare liste af sted uden at afgive et eneste stød… ”EN REGEL ER EN REGEL… også når der ikke er andre ved åen”, sagde han endnu mere opstemt og bedrevidende end til at begynde med. I dette øjeblik ringede mobilen. Det var SB, der havde fået en fin ørred på land (kort efter han havde mistet en). KB lod kontrollant være kontrollant og løb ned til SB, fik taget et par billeder inden den flotfarvede havørred nænsomt blev genudsat.
Den første fedtfinne var altså kommet på land. Det gav alle blod på tanden. Esel, der på modsatte side af åen nu var kommet ned til de to opstrømsfiskere, øgede med det samme kastefrekvensen, hvilket helt sikkert har fået den føromtalte kontrollants blodtryk til at stige yderligere. Og da TFF´s pakæsel pludselig satte i trav over engen og roen omkring åen for en stund forsvandt, må vores kære ’ven’ have været på kogepunktet. Esels løb skyldtes, at Janker havde været i røret – en laks var kroget!! Efter en kort fight var en pæn hanlaks på 62 cm blevet hevet op af åen af Esel, der endnu en gang viste sig som en fantastisk håndlander af fisk. Weekenden var allerede en succes, og det skete allerede på førstedagen.. vildt!
Nyheden spredte sig hurtigt til resten af firkløveret og stemningen og optimismen nåede højder, som man skal langt tilbage i TFF´s historiebog for at finde. KB blev dog hurtigt pillet ned igen, da han gik op mod Gjaldbæk bro for at fiske nedstrøms, som ’reglerne’ sagde. Han skulle igen forbi kontrollanten og endnu en gang blev han stoppet.
”Hvor mange er I af sted”?
”Vi er fire”
”Du bliver altså nødt til at sige til alle dine venner, at hvis I fortsætter med at fiske opstrøms, så ryger jeres dagkort. Man kan godt se, at I er dagkortsfiskere på den måde I fisker”.
”Jeg skal nok snakke med de andre” – der skulle ikke bruges mere tid på ham. Da KB atter påbegyndte fiskeriet, burde fokus have været på kast og indspinning, for det virkede jo til, at det var lige nu, der var gang i åen. Kontrollantens arrogance sad dog så dybt, at der skulle gøres noget. For var der virkelig en regel om at opstrømsfiskeri var ulovligt – KB havde kun hørt om dette ved norske og svenske vandløb. Ja, kutymen er at man bevæger sig nedstrøms, men KB mente stadig ikke, at det var en regel, han havde hørt om. Heldigvis var der stadig strøm på mobilen, så han lod for en stund laksevand være laksevand og gik på nettet og læste de såkaldte regler igennem – Der stod intet om, at man ikke måtte fiske opstrøms. Nederst på siden, mange afsnit efter det egentlige regelsæt for Skjern Å, kom der et afsnit om etiske regler ved Skjern Å. Og her stod der nævnt, at etikken ved åen er, at man bevæger sig nedstrøms med 3 til 4 skridt efter hvert kast for at der er flow i fiskeriet, og ikke fisker opstrøms. Etikken! Etiske regler….! Og altså ikke noget om opstrrømsfiskeri i de egentlige regler!!!
KB havde godt nok tabt et slag tidligere, men nu var han klar til at vinde krigen. TFF´s ære stod på spil. Da kontrollanten var færdig med sit fiskeri og traskede forbi KB, udspillede følgende dialog sig.
KB: ”Jeg var lige inde at nærlæse reglerne”
Kontrollant: ”Nå, fandt du dét så”?
KB: ”Ja, men det stod ikke under regler, men derimod under etiske regler…. Så er det vel ikke en egentlig regel, er det”? Sak sak, første stød var sat ind. Og hvilket stød. Selvsikkerheden og arrogancen hos kontrollanten var med ét væk..
Kontrollant: ”Nå, ok…. øh… det kan være, at du skal læse i de gamle regler”.
KB: ”Gamle regler… øh , det er vel de regler der står på hjemmesiden der er gældende”? Sak sak sak. Kontrollanten var nu sat til tælling.
Kontrollant: ”Øh…. Ja, det har du selvfølgelig ret i… men jeg er ret sikker på, at det står i de gamle regler”. Og lige der, må det være gået op for ham, at krigen var tabt. At man ikke skal lægge sig ud med en TFF´er. At hvis der havde været et hul, så var det nu han skulle krybe ned i det, for hans næste sætning var, ”Du skal altså ikke fiske med de blink. Dem fanger du intet på. De spinnefiskere, der fanger laks heroppe fanger alle på spinnere”.
KB: ”Ok. Jeg har ellers fået en laks på den før”. KB lod dog snakken gå til ende. Den vigtigste sejr var i hus. En sejr der lige netop den dag havde samme værdi som en stor flot laks for enden af hans snøre!!
Da solen på smukkeste vis dykkede ned i horisonten og KB havde rundet billede nr 100 af netop dette skønne fænomen, indstillede TFF fiskeriet. Hjemme i hytte nr 1 kunne Janker en times tid senere servere den obligatoriske spagetti kødsovs. Efter generalforsamlingen, evaluering af dagens fiskeri og general hygge (læs: IKKE rimming!) var det fire trætte gutter, der gik til køjs – denne nat i temperaturer en del under stuetemperatur.
Andendagen bød kun på ca tre timers fiskeri ved Fandens Enge – men hvilke timer. Hele området var pakket ind i en tæt morgentåge – så tæt at Esel ikke så den lort som han fik trådt godt og grundigt op i støvlesålen… Så var vi i gang.. J
SB og KB fiskede uden nogle former for etik og moral atter opstrøms, mens Janker og Esel koncentrerede sig om strækket ved Albæk bro. Igen var det SB der med sin nyindkøbte spinner først fik kontakt med fisk. Og igen var det en ca. 50 cm stor havørred i kønsdragt.
Kort før fiskeriet skulle indstilles tikkede der et let sløret billede ind på mobilen. Der var dog intet at tage fejl af – det var en laks. Og afsender af beskeden, og dermed fangeren var Esel. Hans første danske laks var en realitet! Efter stort set kun at have fisket med spinnere hele weekenden, skiftede han til et blankt blink og i 5. kast knaldede den på. 67 cm flot hanfisk. Den store fight var det ikke, og faktisk var den ved at smutte under landingen. Da den lå helt inde mellem sivene, hoppede krogen af. Som gamle militærmand med instinkterne og hurtigheden i orden, fik han dog halet den flotte fisk på land. Også denne fisk blev genudsat, men da de fire TFF´ere kort efter mødtes på P-pladsen for at takke af, var det med store smil på alles læber. Weekenden havde været en fiskemæssig succes. Formandens forudsigelser holdte stik. To laks og to havørreder. KB fik ikke spændt stank, men kunne sagtens nyde de andres fangst. En for alle, alle for en! Formanden havde planlagt den perfekte weekend. Om det gode fiskeri i sig selv var formandens gave..tja, hvem ved. En ting er sikker. Det er en weekend vi ikke glemmer – den bedste TFF-laksetur til dato!