KB, den konstituerede formand, havde allerede i sin invitation til medlemmerne annonceret fynsk havørred-eldorado. Derfor ankom medlemmerne til Odense med tårnhøje forventninger til det fynske kystfiskeri; Nu skulle der landes havørred i stor stil. Fynshoved og omliggende vand blev første offer for TFF hungrende fiskelyst, og selv en stiv vesten vind og sporadiske byger skulle ikke ligge en kølende dæmper på fiskeiveren. Men fangsterne udeblev, og derfor blev fiskeriet flyttet til et stræk, der mest af alt måtte være det fynske svar på Bellevue. Ingen af medlemmerne troede på fisk på denne polerede sandbund, det lugtede af fiasko, og mistroiske blikke blev kastet på formanden, var han ved sine fulde fem? Eldorado, en forvirret tankekonstruktion i mandens sind? Nuvel stedet fik en chance, og minsandten efter en halv times fiskeri måtte Jancker brøle; ”Fisch!” Manden havde minsandten flex på klingen, og ind kom den så, en havørred træt af dage, og slank som en ål, der har taget turen frem og tilbage til Saragossahavet. Men Jancker var stolt med rette, han havde reddet foreningens ære, og nu lugtede der i det mindste lidt af fisk. Men de resterende medlemmer måtte efter en lang dags fiskeri drage hjem uden udbytte. Det på trods af at endnu et stræk blev opsøgt og affisket. Kyst og bund var om endnu smukkere end det tidligere stræk, men det syntes som om at fiskene var ligeglade, sikke et eldorado!