Magien ved fiskeriet.
Den 1. august 1988 blev en “skæl”-sættende dato for en 12 årig dreng. Han var med familien taget til Skjern for at besøge sin mormor og morfar. Den lange tur fra Alnor blev ofte tilbagelagt sovende på bagsædet i Ladaen, men denne gang var tankerne rettet mod den nye ABU fiskestang der lå i bagagerummet og den sø i Foersom, som morfar havde snakket så meget om.
Siden han var lille, havde denne dreng fisket en del – begivet sig ned af vejen for at smide snøren med blyet, krogen og ormen fra mors køkkenhave ud i “strædet” mellem Flensborg Fjord og Nybøl Nor. Jagten på “kujerne” var altid spændende, og altid givtig – der var rigtig mange fisk! Stolt kom han altid hjem med mindst en portion til aftensmaden. Derudover var det sociale aspekt også det der drev drengen til vandet. Samværet med vennerne omkring fiskeriet og legene i vandkanten satte sig fast og blev en del af drengens liv.
I takt med at drengen blev større, blev trangen til at fange noget større også større. En flot ålekvabbe på 25 cm kunne stadig skabe glæde, men der var noget som, nok naturligt, drev drengen mod nye fiskeeventyr. Og da han sad dér på bagsædet i en af 80´ernes store familiebiler, var drømmen tættere på virkeligheden end han overhovedet kunne håbe på. Han var på vej ind af døren til et lystfiskerliv med mange store oplevelser i vente.
Søen i Foersom, lige uden for Tarm, var en Put and Take-sø, der lå i idylliske omgivelser. Morfar kørte drengen til søen og kunne nok mærke, at den lille dreng var mere spændt og forventningsfuld end nogensinde før. Han lod ham derfor opleve dette eventyr selv – dreng, ABU-stang, Mepps 3-spinnere og en lille madpakke smurt af mormor samlet ved søens bred, mens en sikkert ligeså spændt morfar kørte hjem til resten af familien.
Det var en meget varm sommerdag. Drengen havde end ikke fået snøren igennem alle øjer på den splinternye 7 fodsstang før et stort plask fangede hans opmærksomhed og fik puls og spændingsniveauet helt op. Spinneren skulle i vandet og det kunne ikke gå hurtigt nok. Ved flere lejligheder havde fiskeriet i “strædet” givet bifangster i form af store ulke. De fisk der denne eftermiddag i Foersom svømmede rundt og nærmest på mytisk vis igen og igen viste sig ved spring ud af vandet og hug på spinneren, så drengen for evigt skulle fascineres af fiskeriet, ørreden og naturen, var af en størrelse som helt overgik de forventninger, der var drømt om på landevejen mellem Alnor og Skjern. Efter et par timer lå madpakken stadig uberørt på græsset. Spinneren var konstant i vandet, men søens vogtere havde ikke forbarmet sig og ladet en fisk kroge – drengen skulle testes. Da håbet om den store fisk aldrig forlod drengens sind, var udfordringen bestået. En ørred valgte at betragte agnen som et insekt og ikke et stykke metal langsomt hevet ind af en fisker på sin jomfrutur – hug – alle muskler i drengens krop blev spændt og som det mest naturlige gik dreng, ABU-stang, Cardinalhjul, line og spinner fra at være flere elementer til at blive en helhed. Fighten der var den største oplevelse i denne 12 årige drengs liv til dato føltes som en timelang kamp, hvor fisk og dreng skiftedes til at have overtaget. Den varede sikkert ikke mange minutter, men oplevelsen og erindringen derom skulle aldrig forlade drengen. Landingen foregik som en landing nu gør, når der er tale om en 12 årig dreng som aldrig har prøvet det før! Men ørreden kom på land og dén følelse, lettelse og stolthed der blussede op i drengen kan ikke beskrives med ord. Alt stod stille. Øjeblikket blev bare nydt! Dér i græsset lå den største fisk drengen nogensinde havde fanget – den største fisk han nogensinde havde set! Da far og morfar kort efter kom for at afhente ham, stod stoltheden stadig malet i ansigtet. Det var en oplevelse for livet. Senere da fisken lå på mormor og morfars køkkenvægt og viseren bevægede sig helt op på 1,3 kg, var det bekræftet – Det var en STOR fisk!
Her 22½ år efter husker denne dreng stadig fisken som en rigtig stor fisk, og følelsen fra dengang er ikke glemt. At begivenheden fik drengen til i gamle kladdehæfter at føre fangstjournal – “Vejr”, “Sted”, “Fangst”, “Vægt”, “Længde”, “Agn” og “Tidspunkt” gør at denne dreng i dag har lettere ved at fremkalde mange af disse lystfiskerminder som har efterfulgt dagen ved Foersom Teglsø.
Lystfiskergenet var nu virkelig aktiveret og i månederne efter “åbenbaringen” blev der fisket meget, og fanget meget! Alt fra gedder i Gråsten Slotssø, karper i en lille sø i Alnor Strandpark og flere regnbueørreder i Put and Take-søer. Fisketurene foregik med flere forskellige kammerater, men specielt brødrene Moldaschl, Søren Norlander og til tider Blindbæk og Peter C ved Gråsten Slotssø var drengen mest sammen med. Allerede året efter, i februar måned, fik han landet sin første rigtig store fisk – en gedde på 92 cm og 6,5 kg, fanget på Ole Sloths stang – håndlandet af Peter C. Fællesskabet omkring fiskeriet i disse vintermåneder ved Slotssøen var ret specielt, og efterhånden dukkede der andre skolekammerater op og deltog i fiskeriet bare for at være en del af dette fællesskab. De fleste af disse nåede aldrig at opfatte det magiske ved selve fiskeriet og med tiden faldt de fleste fra. En lille kerne havde dog smagt af trylledrikken og set Lyset – for dem og drengen ventede der unikke oplevelser forude.
Skæbnen ville at drengen, der snart skulle omtales som KB, i 1990 kom i klasse med Peter C. Kendskabet til hinanden og hinandens lidenskab for fiskeriet gjorde, at vejen mod nye eventyr hurtigt blev lagt. Og drengene ville have mere. Peter C havde sammen med Blindbæk gennemfisket hver en krog af Gråsten Slotssø og hevet et utal af søens store krokodiller op – han var klar til at ændre kurs. KB var også parat til et sceneskift og hvad mere nærliggende var det at skifte det ferske vand ud med det salte. Her i lå de udfordringer som de ubevidst hungrede efter – jagten på det blankeste sølvtøj, havets torpedo – ja, den ædleste fisk på kysten – havørreden! I det tidlige forår 1991 fik de to kammerater deres debut på kysten bagved Stjerneskoven i Gråsten. Helt præcist på molen nedenfor teglværket. De to havde stort set intet kendskab til ‘nulture’, men da deres liner første gang smagte det saline vand og solen nåede at bevæge sig hele vejen over horisonten uden bare den mindste kontakt med fisk, vidste de at denne jagt, var den sværeste de havde været på. Og de vidste begge, at det var udfordringer af denne størrelse deres lystfiskerliv nu krævede for at magien ikke skulle forlade dem. De første mange ture forløb som den første, men som ugerne gik blev de erfaringer rigere. Diverse havørredbøger blev gennemterpet og de første kontakter til blinkene begyndte også at komme. Blindbæk fik snust til dette ‘nye’ fiskeri og begyndte også, trods de manglende fisk, at finde fascination for havørredfiskeriet.
Efter en halv snes besøg bag ‘Stjernen’ uden held vendte lykken en eftermiddag i starten af maj. De tre knægte mødte en mand med et så langt lystfiskerliv bag sig, at deres samlede fiskeoplevelser kun ville fylde et par sider i hans lystfiskerbiografi. Hr. Senger førte de tre juvenile kystfiskere ind i sin begivenhedsrige fortid og knægtene sugede til sig. Det skulle vise sig, at hans historier om ‘æ hage’ – Stenshage/Stensodde – fik stor betydning for trekløveret. Ikke nok med at KB et par timer senere hev sin første kystørred op netop ved dette spot, men det skulle vise sig at gutterne år efter år, igen og igen, vendte tilbage til netop denne lille pynt og hev mange af Nybøl Nors flotte blankfisk op.
Tilbage til den 2. maj 1991. Kort efter samtalen med Senger blev grejet pakket sammen og eventyrerne valfartede på deres gamle jernheste gennem Adsbøl, ned af en eller anden landsmands markvej, over en mudret mark, 500 meter i vandkanten indtil Stensodde sprang frem fra sit skjul. Norets hot spot var nået – det lugtede af fisk. Nu her knap 20 år senere sidder drengen og begynder at tvivle på sin hukommelse. Var det på den første eller anden tur forbandelse blev brudt og den 43 cm store Steelhead blev landet? Det står i hvert fald lysende klart, at Blindbæk var den første der fik fast fisk – stående i et par gummistøvler på en sten i vandkanten, mens Peter og KB i deres waders stod længere ude. Hans røde Jensen Tobis – korrektion, garanteret Peters, da Blindbæk nærmest har viet sit liv til lånt fiskegrej – blev taget af en pæn fisk, som sikkert kom med ind. Den manglende erfaring og det manglende fangstnet gjorde dog, at fisken røg ind mellem nogle sten og slap krogen. Om KBs kystørred blev landet samme aften eller først på den næste tur er sådan set underordnet – turene til Æ hage blev vendepunktet i gråstendrengenes lystfiskerliv. De fik smag for kystfiskeriet, fandt glæde ved den store udfordring det var at overliste havørrederne – deres liv var nu viet til denne fisk og jagten derefter.
Årene gik, flere kyster og også flere havørreder smagte drengenes blink – KBs grønne Tobis, Peters blå Trumf 12 gram og Blindbæks lånte sager. MiniMoldaschl fandt med tiden også fascination for det marine og fik spændt stangen.
Når drengen nu så mange år efter sidder og læser i de slidte kladdehæfter og forsøger at erindrer de mange ture og fisk, han og kammeraterne har fået skrevet på CV´et, og prøver at finde ud af, hvad den største fiskeoplevelse har været, så er svaret ganske simpelt. Det er ikke, da han fangede de to laks på 10 og 11 kg i Mörrumsåen i 1991. Det var ikke, da han en morgen alene ved strækket ved den tyske skole i Alnor fangede 5 havørreder i løbet af en halv time og havde kontakt med mindst lige så mange som dog forblev frie i fjorden. Ej heller da Blindbæk, Peter C og drengen selv fangede 30 gedder på tre dage i april 1993 med flere over 90 cm. Det var ganske simpelt hver gang han stod med fiskestangen i hånden. Magien i selve fiskeriet er den største oplevelse – hver gang. At oplevelserne kan nå andre højder, når ‘firkløveret’ er samlet, skyldes de stærke bånd denne lidenskab har skabt mellem dem.
Firkløveret! MiniMoldascl, Blindbæk, Peter C og Karsten – de nuværende Janker, SB, Esel og KB.
En enhed, som skæbnen ville have, skulle mødes. Alene, to og to, andre gange tre afsted – men hver gang med magien i fiskeæsken. Betagelsen af fiskeriet, og specielt havørreden. En årrække var de fælles fisketure ikke eksisterende. Fællesskabets bånd var dog altid til stede. Dette fællesskab og den evige fascination af den anadrome ørred fik de fire kammerater til hvert år den 24.december at mødes ved bækken i Gråsten. Det lille vandløb, der på dette tidspunkt af året altid havde en del hjemvendte gydefisk i sin favn, og som derved lade grobund for fremtidens fiskeoplevelser i Nybøl Nor eller Flensborg Fjord, var med til forstærke enheden. Esel, Janker og SB drog for en stund til Nordamerika og prøvede kræfter med de store stillehavslaks, men de vendte hjem og var den efterfølgende juleaftensdag atter at finde ved det lille vandløb.
2003 blev året, hvor de fire kammerater tog deres venskab op på et højere niveau. Og at det skulle ske i deres fødeby, som de alle for år tilbage havde forladt, men som altid vil stå som deres hjemby, var ingen tilfældighed. Byen havde kaldt deres børn hjem til Geddefestival i Gråsten Slotssø – søen, som havde givet knægtene så mange oplevelser, fangster – ja venskaber. Her blev Team Frische Fische stiftet! De fire mente, at det atter var tid til gøre noget for at styrke fællesskabet – og for at få magien frem i dem alle igen. Det blev derfor aftalt, at de 1-2 gange årligt skulle mødes og sammen, som i de gode gamle dage, sætte alle sejl ind på det ædleste i det danske farvand – Salmo trutta´en, der siden den dag ved Stjernen i 1991 havde betaget dem så meget.
Nu her i begyndelsen af 2011 er forberedelserne til den næste TFF-Generalforsamling så småt ved at blive lagt i støbeskeen. I de 8 år der er gået siden ‘festivalen’, har der været 11 ‘officielle’ sammenkomster, som alle har efterladt en eller anden form for minde. Disse mange minder indbefatter ikke kun fisk med løse skæl, men så meget andet. Magien er der stadig, lidenskaben for fiskeriet kan aldrig pilles af os og venskabet betyder mere for os alle, end vi måske er klar over. At der opleves ‘fast fisk’ er naturligt noget vi søger, men et KB-hug, en morgenlammer til SB eller for den sags skyld et glas fernet er alt, hvad vi behøver for en succesrig weekend. Når der kommer en flot fisk på land, som da Janker hev Laksen op i Skjern Å, eller for den sags skyld hans ørred i Lilleåen, er glæden at spore hos alle. TFF har fanget fisk! Det er vores drug.
Om der igen engang sker et paradigmeskift med vores fiskeri, vides ikke. Esel og SB har fundet begejstring ved fiskeriet fra båd efter blandt andet torsk. Janker nyder tilværelsen tæt ved Lilleåen, men vi alle har stadig laksefiskene, specielt havørreden som vores foretrukkende jagtbytte. Fællesskabet mellem de fire venner, begejstringen for fiskeriet vil altid være der og altid være det vigtigste. Den lille dreng fra Foersom Teglsø kunne ikke i sin vildeste fantasi have forestillet sig større oplevelser end dem han indtil videre har fået lov til at opleve, specielt med TFF-drengene.
KB